Fordele ved at være kunde i Tryg?

Få adgang til Ekstra Tryghed

Som kunde hos Tryg får du adgang til vores forebyggelsesunivers, Ekstra Tryghed, som består af forebyggende løsninger og hotlines. Du har blandt andet adgang til Tryg Lægehotline. Så kan du eller din familie hurtigt snakke med en læge, hvis I er blevet syge.

Mulighed for bonus

Når du er kunde hos os, er du medlem af TryghedsGruppen. TryghedsGruppen er den største aktionær i Tryg og står bag TrygFonden. Som kunde har du mulighed for at få bonus – typisk 5-8 %, og du er med til at skabe større tryghed i Danmark gennem TrygFonden.

Årligt tryghedstjek

Som kunde hos os, tilbyder vi dig et årligt tryghedstjek. På den måde kan vi sikre, at dine forsikringer lever op til dine behov, og at du hverken betaler for meget eller for lidt for dine forsikringer.

Vælg den rette dækning til din rejse til Norge.

Hos Tryg kan du vælge mellem typer rejseforsikringer, der dækker hele husstanden på alle ferier og rejser. Vælg hvad der passer bedst til jeres husstand.

 

Husk at tilvælge skidækning, hvis i planlægger at stå på ski i Norge. 

 

  • Super
  • Udvidet
  • Basis

Hvilken pakke skal jeg vælge til min rejse til Norge?

Rejseforsikring Super

Vores bedste rejseforsikring. Du får én udvalgt rejsevaccine til alle i din husstand, kompensation hvis dit fly er forsinket samt dækning ved erhvervsarbejde i ferien. 

Rejseforsikring Udvidet

Denne pakke er til dig, der ønsker ekstra tryghed på din rejse. Ud over basis-pakken får du fx erstattet feriedage, der bliver ødelagt af sygdom eller fysiske skader, dækket selvrisiko på lejebilen, hvis du får et uheld med den, og erstatning, hvis din bagage bliver bare fem timer forsinket.

 

Denne pakke er særligt til rejsende, der skal leje en bil eller er afhængig af flere transportformer på rejsen.

 

Rejseforsikring Basis

Denne pakke er vores billigste pakke. Den er til dig, der ønsker en god rejseforsikring til en god pris. Du får blandt andet hjælp ved sygdom og ulykke, hjemtransport og evakuering.

 

Så er du dækket for alt det nødvendige i forhold til rejsen.

Norge er en del af vores Europa-dækning

Vores Europa-dækning omfatter følgende geografiske områder:

  • Det geografiske Europa, Færøerne, Grønland, Storbritannien, Irland, Malta,
  • De kanariske øer, Azorerne, Madeira samt hele Tyrkiet og hele Cypern.
  • Rusland indtil Ural-bjergene, Hviderusland, Ukraine og Kasakhstan er omfattet af Europa-dækningen.

Oversøiske øer, departementer, kolonier og områder tilhørende de europæiske lande, er ikke omfattet af dækningsområdet Europa.

Hvis du vil rejse endnu længere væk, bør du i stedet vælge vores verdensrejseforsikring. 

Vælg den rette rejseforsikring til din rejse til Norge

Norge er et populært rejsemål året rundt og tiltrækker danskere på både skiferie, sommerens naturferier og korte weekendture. Om vinteren rejser mange til fjeldområder som Trysil, Hemsedal og Geilo for skiløb og ophold i hytter, mens sommeren byder på vandreferier, fjordoplevelser og roadtrips i storslået natur.

Derudover vælger mange også korte storbyophold i Oslo – enten som en selvstændig weekendtur eller som start- eller slutpunkt på en længere ferie i Norge.

Uanset om du rejser til Norge for vintersport, aktiv sommerferie eller en kort storbytur, er det en god idé at overveje, hvilken rejseforsikring der passer til netop din rejseform.

Nedenfor hjælper vi dig med at finde den rette løsning for dig og din familie.

 

Sådan er du dækket af det blå sygesikringskort i Norge

Norge er en del af EØS, og derfor er du med det blå sygesikringskort dækket ved nødvendig behandling hos offentlige læger og hospitaler på samme vilkår som norske borgere, hvis du bliver akut syg eller kommer til skade.

Det blå sygesikringskort har dog væsentlige begrænsninger. Det dækker hverken hjemtransport, privat behandling eller eventuel egenbetaling. Samtidig kan der være store afstande til nærmeste hospital, især hvis du opholder dig i fjeld- eller naturområder. Derudover kan kapaciteten i visse mere fjerntliggende områder være mere begrænset.

Ved alvorlig sygdom eller tilskadekomst kan der derfor opstå behov for helikoptertransport eller hjemtransport til Danmark. Dette vil medføre udgifter, som ikke dækkes af det blå sygesikringskort, som du selv skal dække, hvis du ikke er forsikret.

Med en rejseforsikring er du dækket ved sygdom, tilskadekomst og hjemtransport og slipper for den økonomiske usikkerhed.

Rejseforsikring til weekendture og korte ophold i Norge

Mange rejser til Norge på korte ophold – for eksempel en weekendtur til Oslo eller et par dages ophold med fly eller færge. Denne type rejse er ofte relativt enkel og indebærer få transportled.

Ved denne type rejse kan vores Basis‑pakke ofte være tilstrækkelig. Den dækker sygdom og tilskadekomst, hjemtransport samt giver adgang til Tryg Lægehotline.

Hvis du ønsker dækning ved forsinkelser på rejsen eller ved bagageproblemer, kan vores Udvidet‑pakke være et bedre valg. Her får du dækket forplejning, hvis du eller din bagage bliver mere end 5 timer forsinket. Dette kan ske, hvis vejret pludselig skifter.

Hvis du også ønsker at være dækket ved flyforsinkelser, kan du vælge vores Super-pakke. Her får du kompensation, hvis dit fly er forsinket med tre timer. I disse tilfælde sørger vi for hurtig udbetaling, og vi klarer det administrative arbejde med flyselskabet.

Rejseforsikring til skiferie i Norge

Norge er sammen med Sverige og Østrig et af danskernes foretrukne lande til skiferie. Mange rejser i bil, bus eller fly til fjeldområder, hvor ferien består af alpint skiløb, langrend og ophold i hytter eller ferielejligheder.

Vores Basis-, Udvidet- og Super-pakkerne inkluderer ikke automatisk dækning ved tilskadekomst eller ødelagte rejsedøgn på grund af tilskadekomst på ski eller snowboard.

Planlægger du at stå på ski eller snowboard, bør du derfor overveje at tilvælge vores skidækninger. De kan blandt andet dække ved tilskadekomst og ødelagte rejsedøgn i forbindelse med skiløb.

  • Ski – tilskadekomst
    Skal du behandles i udlandet eller transporteres hjem, fordi du er kommet til skade på ski eller snowboard, så skal du have tilvalgt dækningen Ski – tilskadekomst m.m. Med Ski tilskadekomst er du dækket ved skader som kræver lægebehandling, indlæggelse, hjemtransport, sygeledsagelse eller tilkaldelse, hvis skaden opstår i forbindelse med skiløb eller snowboarding.
  • Ski – ødelagt rejsedøgn
    Dækningen "Ski – ødelagt rejsedøgn" dækker hvis hele eller dele af skituren afbrydes, fordi en af deltagerne af skituren kommer til skade og ikke kan fortsætte skituren efter at være tilset af en læge.

Overvej også en ulykkes- og ansvarsforsikring til din skitur

Skiferier indebærer en øget risiko for tilskadekomst, og da skidestinationerne ofte ligger langt fra større hospitaler, kan transport og der for er det altid klogt at tegne en rejseforsikring, samt en ulykkesforsikring og en ansvarsforsikring.

En ulykkesforsikring giver erstatning, hvis du kommer til skade på din skiferie. En personlig ansvarsforsikring vil omvendt hjælpe, hvis du ved et uheld kommer til at gøre skade på andre eller deres ting.

Sommerferie og naturferie i Norge

Om sommeren rejser mange til Norge for at opleve fjorde, fjelde og naturoplevelser som vandring, kajak og cykling. Sommerferierne er ofte længere og indebærer kør‑selv‑rejser, færgeoverfarter og ophold flere steder undervejs.

Når du bevæger dig meget rundt og har flere transportled, øges risikoen for forsinkelser eller ændrede planer. Ved denne type ferie kan det være værd at overveje vores Udvidet‑ eller Super‑pakke.

Med Super‑pakken får du dækning ved transportforsinkelser og forsinket bagage samt ekstra tryghed i tilfælde af aflysninger eller konkurser hos transportudbydere.

Få Tryg Lægehotline med på rejsen

Uanset hvilken rejseforsikring du vælger, får du som kunde i Tryg altid adgang til Tryg Lægehotline. Her kan du få lægelig rådgivning via online konsultation, hvis du bliver syg eller får brug for vejledning under din rejse.

Læs mere

Tryg Alarm – en del af din rejseforsikring

Tryg Alarm er vores internationale beredskab, der står klar med lægehjælp og hjemtransport i hele verden. Med en rejseforsikring hos os er du sikret hurtig og kompetent hjælp – både i Danmark og i udlandet.

Hjælp 24/7
Vi sidder klar til at hjælpe dig, 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.

Eget lægekorps
Vi har eget lægekorps, der altid sikrer, at du får den rette behandling.

Internationalt netværk
Vi har et stort internationalt netværk af hospitaler, rejsebureauer og ambulancer. 

Afbestillingsforsikring

Tilvælg afbestillingsforsikring til din rejseforsikring

Du har altid mulighed for at tilvælge en afbestillingsforsikring til din rejseforsikring. Med en afbestillingsforsikring får du erstattet rejsen, hvis du bliver syg eller kommer til skade inden afrejse. 

Afbestilling dækker bl.a. også:

Hvis Udenrigsministeriet ændrer sin offentlige rejsevejledning, fx på grund af krig, terror eller epidemi, 

Hvis du bliver opsagt eller skal skilles,

Hvis du skal til re-eksamen i rejseperioden.

Enkeltrejseforsikring

Rejser du ikke så ofte? Overvej en enkeltrejseforsikring i stedet

Rejser du ikke så tit, eller skal du på en længere rejse? Så er en enkeltrejseforsikring en god løsning. Du kan rejse op til 18 måneder, og I kan dække 10 personer  med én forsikring.