Sådan er du dækket af det blå sygesikringskort i Sverige
Sverige er medlem af EU, og derfor er du med det blå sygesikringskort dækket ved nødvendig behandling hos offentlige læger og hospitaler på samme vilkår som svenske borgere, hvis du bliver akut syg eller kommer til skade.
Det blå sygesikringskort har dog klare begrænsninger. Det dækker hverken hjemtransport, privat behandling eller eventuel egenbetaling. Samtidig kan der være lange afstande til nærmeste hospital – især hvis du opholder dig i naturområder eller er på skiferie i mere fjerne egne af landet.
Ved alvorlig sygdom eller tilskadekomst kan der være behovet for hjemtransport, og det kan være forbundet med store udgifter uden en rejseforsikring.
Med en rejseforsikring får du dækket udgifter til behandling, hospitalsindlæggelse og hjemtransport og slipper for økonomisk usikkerhed.
Rejseforsikring til weekendture og korte ophold i Sverige
Mange rejser til Sverige på korte ophold – for eksempel en weekend i Stockholm eller et par dages ophold med bil, tog eller fly. Denne type rejse er ofte enkel og foregår med få transportled.
Ved korte ophold kan vores Basis‑pakke ofte være tilstrækkelig. Den dækker sygdom og tilskadekomst, hjemtransport samt giver adgang til Tryg Lægehotline.
Hvis du gerne vil være dækket ved forsinkelser på rejsen eller problemer med bagage, kan vores Udvidet‑pakke være værd at se nærmere på.
Rejseforsikring til skiferie i Sverige
Sverige er sammen med særligt Norge og Østrig en populær skiferiedestination – især for familier og kør‑selv‑rejsende. Mange opholder sig i fjeldområder, hvor ferien byder på alpint skiløb, langrend og vinteraktiviteter.
Skiferie indebærer dog en øget risiko for skader, og da skiområderne ofte ligger langt fra større hospitaler, kan transport og behandling blive omkostningsfuldt uden en rejseforsikring.
Vores Basis-, Udvidet- og Super-pakkerne inkluderer ikke automatisk dækning ved tilskadekomst eller ødelagte rejsedøgn på grund af tilskadekomst på ski eller snowboard.
Planlægger du at stå på ski eller snowboard, bør du derfor overveje at tilvælge vores skidækninger. De kan blandt andet dække ved tilskadekomst og ødelagte rejsedøgn i forbindelse med skiløb.
- Ski – tilskadekomst
Skal du behandles i udlandet eller transporteres hjem, fordi du er kommet til skade på ski eller snowboard, så skal du have tilvalgt dækningen Ski – tilskadekomst m.m. Med Ski tilskadekomst er du dækket ved skader som kræver lægebehandling, indlæggelse, hjemtransport, sygeledsagelse eller tilkaldelse, hvis skaden opstår i forbindelse med skiløb eller snowboarding. - Ski – ødelagt rejsedøgn
Dækningen "Ski – ødelagt rejsedøgn" dækker hvis hele eller dele af skituren afbrydes, fordi en af deltagerne af skituren kommer til skade og ikke kan fortsætte skituren efter at være tilset af en læge.
Sommerferie og naturferie i Sverige
Om sommeren rejser mange til Sverige for at holde naturferie. Det kan være ophold i sommerhus, vandreture i skov og fjeld, badning i søer eller lange kør‑selv‑ferier gennem landet.
Disse ferier indebærer ofte mange transportled og ophold flere steder undervejs. Når du bevæger dig meget rundt, øges risikoen for forsinkelser eller praktiske udfordringer.
Ved sommerferier og længere ophold kan vores Udvidet‑ eller Super‑pakke derfor være relevant.
Med Super‑pakken får du dækning ved transportforsinkelser og forsinket bagage samt ekstra tryghed, hvis uforudsete hændelser påvirker din rejse.
Overvej at tilvælge en afbestillingsforsikring
Uanset hvilken rejse du skal på er det altid en god ide at tilvælge en afbestillingsforsikring. Så kan du få kompensation, hvis du bliver forhindret i at tage af sted. Uden en afbestillingsforsikring får du ikke penge tilbage for f.eks. flybilletter eller hotelbookinger.
Få Tryg Lægehotline med på rejsen
Uanset hvilken rejseforsikring du vælger, får du som kunde i Tryg altid adgang til Tryg Lægehotline. Her kan du få lægelig rådgivning via online konsultation, hvis du bliver syg eller får brug for vejledning under din rejse i Sverige.