Der varsles storm over Danmark. Se her, hvad du kan gøre, og hvordan du anmelder en skade.

Gode råd om storm
Få ekstra tid og ro, når du vil tale om forsikringer

Ring til

Trygs solsikkelinje
44 20 20 44

Man til fre kl. 8-16

Trygs solsikkelinje - mere ro og tid, når du ringer om forsikringer

Hvis du har brug for lidt mere tålmodighed, tid eller ekstra opmærksomhed, når du ringer for at tale om forsikringer, så brug vores solsikkelinje. Her har vores medarbejdere fået træning i at give dig ekstra hjælp og støtte.

Få hjælp, hvis du har særlige behov

1 ud af 5 personer har et handicap. 80 % af dem har et handicap, der er usynligt. Fx ordblindhed, psykisk sygdom, kroniske smerter, autisme, ADHD, angst, demens, hjerneskade eller høre-, tale- eller synshandicap. Mange kan have behov for særlig ro og hjælp i fx samtaler om forsikringer.

Måske kender du det selv? Måske har du brug for lidt mere tålmodighed, tid eller ekstra opmærksomhed, når du ringer til os for at tale om forsikringer? Til dig har vi en særlig telefonlinje – Trygs solsikkelinje.

Ekstra tålmodighed

Hvis du har brug for ekstra støtte, når du ringer om dine forsikringer, er du velkommen til at ringe til vores solsikkelinje på 44 20 20 44. På solsikkelinjen har vores medarbejdere fået træning i at give dig ekstra hjælp og støtte. Linjen er åben fra mandag til fredag kl. 8-16.

Nummeret giver dig ingen særlige rettigheder. Men hvis du har behov for mere tålmodighed og hjælp end andre, er du velkommen til at bruge solsikkelinjen.

Solsikkesnoren

En del af Solsikkeprogrammet

Vores solsikkelinje er en del af Solsikkeprogrammet, som står bag solsikkesnoren. Solsikkesnoren kan du tage om halsen, hvis du har et usynligt handicap, og har behov for at gøre dit handicap synligt, så der kan blive taget hensyn til dig.