Fordele ved at være kunde i Tryg?

Ekstra Tryghed

Som kunde hos Tryg får du adgang til vores forebyggelsesunivers, Ekstra Tryghed, som består af forebyggende løsninger og hotlines. Du har blandt andet adgang til Tryg Lægehotline. Så kan du eller din familie hurtigt snakke med en læge, hvis I er blevet syge.

Mulighed for bonus

Når du er kunde hos os, er du medlem af TryghedsGruppen. TryghedsGruppen er den største aktionær i Tryg og står bag TrygFonden. Som kunde har du mulighed for at få bonus – typisk 5-8 %, og du er med til at skabe større tryghed i Danmark gennem TrygFonden.

Få et årligt tryghedstjek

Som kunde hos os, tilbyder vi dig et årligt tryghedstjek. På den måde kan vi sikre, at dine forsikringer lever op til dine behov, og at du hverken betaler for meget eller for lidt for dine forsikringer.

Vælg en pakke, der passer til dine behov

Vores rejseforsikring dækker hele husstanden på alle årets ferier i Europa. Det gælder også rejser til hele Tyrkiet. Forsikringen hjælper dig med alt det, vores erfaring viser, at du kan få brug for på rejsen. Vælg den pakke, der passer bedst til dig og dit liv. Du kan altid tilvælge afbestillingsforsikring. Uanset hvilken pakke du vælger, får du Tryg Lægehotline med i håndbagagen.


Du får 10 % på din rejseforsikring, når du køber den online.

  • Super
  • Udvidet
  • Basis

Hvilken pakke skal jeg vælge?

Rejseforsikring Super

Vores bedste rejseforsikring. Du får én udvalgt rejsevaccine til alle i din husstand, kompensation hvis dit fly er forsinket samt dækning ved erhvervsarbejde i ferien. 

Rejseforsikring Udvidet

Pakken er til dig, der ønsker ekstra tryghed på din rejse. Ud over basis-pakken får du fx erstattet feriedage, der bliver ødelagt af sygdom, selvrisiko på lejebilen, hvis du får et uheld med den, og erstatning, hvis din bagage bliver bare tre timer forsinket.

Rejseforsikring Basis

Pakken er til dig, der ønsker en god rejseforsikring til en god pris. Du får blandt andet hjælp ved sygdom og ulykke, hjemtransport og evakuering. Så er du dækket for alt det nødvendige i forhold til rejsen. 

Tyrkiet er en del af vores Europa-dækning

Vores Europa-dækning omfatter følgende geografiske områder:

  • Det geografiske Europa, Færøerne, Grønland, Storbritannien, Irland, Malta,
  • De kanariske øer, Azorerne, Madeira samt hele Tyrkiet og hele Cypern.
  • Rusland indtil Ural-bjergene, Hviderusland, Ukraine og Kasakhstan er omfattet af Europa-dækningen.

Oversøiske øer, departementer, kolonier og områder tilhørende de europæiske lande, er ikke omfattet af dækningsområdet Europa.

Hvis du vil rejse endnu længere væk, bør du i stedet vælge vores verdensrejseforsikring. 

Vælg den rette rejseforsikring til din ferie i Tyrkiet

Tyrkiet har noget for de fleste. Her finder du både solrige badebyer som Antalya, Alanya og Bodrum, livlige storbyer som Istanbul og Izmir og masser af kultur, historie og lokale oplevelser. Uanset om du rejser for at slappe af ved poolen, gå på opdagelse i storbyen eller opleve flere steder på samme ferie, er det en god idé at vælge en rejseforsikring, der passer til dine planer.

Med en rejseforsikring kan du få hjælp, hvis du bliver syg, kommer til skade eller får brug for assistance under rejsen. Hvilken pakke der passer bedst til dig, afhænger blandt andet af, hvordan du rejser, og hvad du har planlagt. Her på siden hjælper vi dig med at finde den rejseforsikring, der passer til dig og din familie.
 

Hvorfor er rejseforsikringen en god idé, når man skal til Tyrkiet?

Mange rejser til Tyrkiet på charter- eller pakkerejser, som typisk varer en til to uger. Rejsen foregår ofte med direkte fly, og størstedelen af ferien tilbringes på ét hotel eller i det samme område.

Til den type ferie vil Basis-pakken for mange være tilstrækkelig. Rejser du til Tyrkiet, kan det dog være værd at overveje, om du har behov for den ekstra dækning, som Udvidet eller Super giver.

Hvis du gerne vil have rejsevaccination med i din rejseforsikring, kan Super være værd at se nærmere på. Der er ikke krav om vaccination ved indrejse i Tyrkiet, men de danske myndigheder anbefaler vaccination mod difteri, stivkrampe og hepatitis A, hvis du ikke allerede er vaccineret. Med Super får alle i husstanden en gratis rejsevaccination.

Med Super får du også flykompensation, hvis du ankommer mere end tre timer senere end planlagt til dit endelige rejsemål, fordi dit fly er forsinket, aflyst eller overbooket. På rejser i Europa er kompensationen 3.000 kr. pr. person.

Rejseforsikring ved rund- og kombinationsrejser

Nogle vælger at opleve flere steder på samme ferie. Det kan være en rundrejse i Tyrkiet, en kombination af bade- og storbyferie eller en rejse, hvor Tyrkiet indgår sammen med andre lande, fx Italien, Grækenland eller Cypern.

På den type rejser er der ofte flere fly, transfers eller andre transportformer undervejs. Det kan betyde større risiko for forsinkelser, forsinket bagage eller ændrede rejseplaner.

Hvis du gerne vil være dækket i de situationer, kan Udvidet eller Super være værd at overveje.

Med både Udvidet og Super er du dækket, hvis din bagage bliver mere end fem timer forsinket.

Overvej at tilvælge en afbestillingsforsikring  

Uanset hvilken rejse du skal på er det altid en god ide at tilvælge en afbestillingsforsikring. Så kan du få kompensation, hvis du bliver forhindret i at tage af sted. Uden en afbestillingsforsikring får du ikke penge tilbage for f.eks. flybilletter eller hotelbookinger.

Få Tryg Lægehotline med på rejsen

Uanset hvilken pakke du vælger, får du adgang til Tryg Lægehotline. Her kan du hurtigt booke en online konsultation med en læge, hvis du bliver syg eller har brug for lægelig rådgivning under rejsen.

Så kan du få hjælp, uanset om du er på hotellet, i storbyen eller på farten.

Læs mere
Afbestillingsforsikring

Tilvælg afbestillingsforsikring til din rejseforsikring

Du har altid mulighed for at tilvælge en afbestillingsforsikring til din rejseforsikring. Med en afbestillingsforsikring får du erstattet rejsen, hvis du bliver syg eller kommer til skade inden afrejse. 

Afbestilling dækker bl.a. også:

  • hvis Udenrigsministeriet ændrer sin offentlige rejsevejledning, fx på grund af krig, terror eller epidemi, 
  • hvis du bliver opsagt eller skal skilles,
  • hvis du skal til re-eksamen i rejseperioden.
Mand går mod sin familie i skoven imens han giver en tommel op

Tag lægen med på ferien med Tryg Lægehotline

Hvert år får tusindvis af danskere brug for en læge i løbet af ferien. Med Tryg Lægehotline kan du med få klik få direkte kontakt med en dansktalende læge via video på din mobil, tablet eller computer – uanset om du holder ferien hjemme eller i udlandet.