Vælg den rigtige dækning til din brugte bil

Hos Tryg tilbyder vi både fuld kasko og delkasko. Hvis du overvejer en forsikring med fuld kaskoforsikring, har vi sammensat tre pakker til dig. Så kan du selv vælge, hvor mange dækninger du har med i bagagerummet.

 

  • Super
  • Udvidet
  • Basis

Vælg imellem en delkasko eller en fuld kaskoforsikring

Hos Tryg kan du enten vælge en bilforsikring med delkasko eller fuld kaskoforsikring.

Du får altid den lovpligtige ansvarsforsikring med i alle pakker.

Ansvarsforsikring

Ansvarsforsikringen er lovpligtig for alle biler, både brugte og nye biler. Forsikringen dækker uheld i trafikken, dine passagerer og andre personer i trafikken, der er involveret, samt skader på andres ting og køretøjer.

Delkaskoforsikring

Med en delkasko er du dækket, hvis din bil bliver totalskadet eller stjålet. Derudover får du Tryg Vejhjælp i Europa samt en retshjælpsforsikring. Delkasko kan være værd at overveje, hvis du har købt en bil, som stadig har en relativ høj gensalgsværdi, men hvor det er for dyrt at tegne en fuld kaskoforsikring.

 

Fuld kaskoforsikring

Vores kaskoforsikring kommer i tre forskellige pakker. I Basis-pakken får du foruden kaskoforsikringen (inkl. Tryg Vejhjælp i Europa) den lovpligtige ansvarsforsikring, Tryg Vejhjælp i Danmark og en førerdækning.

Flere af dækningerne i vores Udvidet og Super-pakker er friskadedækninger. Det vil sige, at du ikke skal betale selvrisiko ved en række skader såsom parkeringsskader.

Delkasko - Få erstatning ved tyveri og totalskade

Hvis du har købt en lidt ældre bil, hvor det ikke længere kan betale sig at tegne en kaskoforsikring, kan en delkasko være værd at overveje. Her får du en billigere forsikring, der stadig dækker ved totalskade og tyveri. 

Find den rette forsikring til din brugte bil

Hvis du lige har købt en brugt bil eller er i gang med at kigge på en, kan det være relevant at få et tilbud på en ny bilforsikring.

Når du køber bil, uanset om det er en brugt- eller fabriksny bil, kan der være flere ting i dine forsikringsforhold, som er værd at kigge igennem. Nedenfor guider vi dig kort gennem nogle af de ting, som du med fordel kan se nærmere på.

 

Registrering af din nye bil – husk at have en forsikring på din bil

Det vigtigste at være klar over, når du køber en brugt bil, er, hvornår du skal have styr på din forsikring.

Når man køber en brugt bil, har den nuværende ejer typisk en forsikring på bilen. Når du overtager bilen, er det vigtigt, at du sørger for at få bilen omregistreret i dit navn.

Samtidig med at bilen omregistreres, skal du oplyse, i hvilket forsikringsselskab du ønsker din forsikring.

Når bilen er registreret i dit navn, og du har valgt forsikringsselskab, betyder det, at der er en aktiv ansvarsforsikring på bilen, hvilket er lovpligtigt for alle køretøjer.

Køber du bilen hos en forhandler eller privat?

Hvis du køber din bil hos en forhandler, hjælper de med at få bilen omregistreret i dit navn.

Men hvis du køber bilen af en privatperson, er det vigtigt, at du er opmærksom på selv at få omregistreret bilen. Du kan nemt hente appen Ejerskifte, hvor du med MitID bliver guidet igennem omregistreringen ved privat bilejerskifte.

Hvis bilen ikke er forsikret

Hvis du kører i en bil uden forsikring, og du bliver stoppet af politiet, tager de bilens nummerplader, og du får en klækkelig bøde. Du kommer også til at stå registreret i DFIM's gebyrregister, hvor du skal betale 250 kr. pr. dag, du har kørt uden forsikring. Gebyret til DFIM skal betales, før du kan tegne en ny forsikring i et selskab.

Hvis du forårsager en ulykke eller skader andre trafikanter, vil du kunne blive pålagt at betale erstatning til den eller de forurettede.

Når du overtager bilen: Overvej at tage billeder af bilen

Når du overtager en brugt bil, er det også en god idé at tage billeder af bilen, så du kan dokumentere, om der er eksisterende skader. Nogle gange kan man komme hjem med sin bil og først senere opdage en skade, såsom en bule eller en ridse, man ikke kunne se i første omgang.

Uden dokumentation står du i en dårlig forhandlingsposition over for den tidligere ejer, hvis der skulle opstå en tvist.

Hvilken forsikring skal du vælge til din brugte bil?

Når du skal vælge en konkret bilforsikring til din brugte bil, er der flere ting, der spiller ind. Hos Tryg tilbyder vi både bilforsikringer med fuld kaskoforsikring og bilforsikringer med delkasko.

Kaskoforsikring til brugte biler

En kaskoforsikring er relevant for langt de fleste brugte biler.

Kaskoforsikringen giver erstatning, hvis du kommer til at lave en skade på din egen bil. I alle vores kaskoforsikringer får du dækket skader, der sker ved tyveri, hærværk eller brand. I Basis-pakken får du derudover Tryg Vejhjælp og en Førerhjælp.

En Førerhjælp dækker føreren af bilen i ulykker, hvor der sker personskade, og der ikke er en andens ansvarsforsikring til at betale erstatning.

Dette er særligt relevant ved eneulykker.

Førerhjælpen dækker enhver, der lovligt fører bilen, også hvis du låner den ud.

I vores Udvidet- og Super-pakker får du en række øvrige dækninger, så du ikke skal betale selvrisiko ved blandt andet brand, tyveri eller parkeringsskader.

Delkaskoforsikring til brugte biler

Med en delkasko får du færre dækninger end ved en fuld kaskoforsikring, men du får stadig en dækning, som sikrer dig mod nogle af de økonomisk største skader, du ikke selv er herre over.

En delkasko dækker dig, hvis din bil bliver totalskadet eller stjålet, eller hvis bilen bliver fundet efter at have været stjålet og har fået en skade. På den måde kan du stadig få erstatning for din bil.

Ud over tyveri og totalskade får du også Vejhjælp i Europa med i pakken.

En delkasko kan være en god idé, hvis du har købt en ældre bil, som har en relativt lav videresalgsværdi, men hvor du stadig ønsker at være dækket med mere end blot den lovpligtige ansvarsforsikring.

Du kan også vælge Førerdækning og Tryg Vejhjælp i Danmark til din delkaskoforsikring.

Vores erfarne kollegaer kan hurtigt hjælpe dig med at finde den bedste løsning i dit tilfælde.

Sådan påvirker dit valg af bil prisen på din forsikring

Når du skifter bil, er det en god idé at få et nyt forsikringstilbud. Det er også en god anledning til at gå dine forsikringsforhold igennem.

Prisen på en bilforsikring kan være forskellig fra bilmærke til bilmærke og fra selskab til selskab. Hvis du tidligere har kørt Toyota og nu skal til at køre VW, kan prisen derfor ændre sig. Det kan derfor være en god idé at indhente et nyt forsikringstilbud.

Ud over dit valg af bilmærke er det også en god idé at tjekke dit kilometerforbrug. Dit årlige kilometerforbrug kan have betydning for, hvilken pris du skal betale.

Sidst, men ikke mindst, spiller dit valg af selvrisiko også en rolle for, hvad en bilforsikring koster. Selvrisikoen er det beløb, du selv skal betale, hvis der opstår en skade på din bil. Når du sammenligner tilbud, er det en god idé at kigge på, hvordan pris og selvrisiko spiller sammen i de tilbud, du sidder med. Her kan der også være forskel fra selskab til selskab.

Læs mere

Hvis du samler, kan du få op til 20 % i samlerabat

Når du samler dine forsikringer hos os, kan du samtidig få samlerabat. Indboforsikringen er din adgang til op til 20 % rabat på mange af dine forsikringer.

  • Hurtig hjælp - døgnet rundt

    Når du vælger en indboforsikring hos os, får du adgang til vores samlerabatter. De andre rabatgivende forsikringer er bilforsikring, personforsikring, husforsikring, fritidshusforsikring og rejseforsikring. 

  • Få op til 20 % rabat på flere forsikringer

    Samlerabatten breder sig, når du først har adgang. Har du valgt tre eller flere af de rabatgivende forsikringer, får du samtidig rabat på hundeforsikring, katteforsikring, trailerforsikring, autocamperforsikring, bådforsikring og mange flere. 

  • Samlerabatten giver også samlefordele

    Når du samler dine forsikringer, åbner du samtidig op for en række samlefordele, der er med til at skabe tryghed. For forsikringer handler ikke bare om at være dækket. Hos os handler det om at være tryg. Jo flere forsikringer du samler, jo mere får du adgang til. 

Kvinde står ved bil og taler i telefon, fotografi

Ansvar eller kasko – hvad dækker forsikringerne?

På denne side gennemgår vi, hvordan ansvar- og kaskoforsikringen dækker i forskellige situationer og ved forskellige typer af skader.

Vejhjælp

Se, hvordan vejhjælp kan hjælpe dig

Få et indblik i, hvordan vejhjælp kan hjælpe dig, hvis bilen går i stå, eller du får problemer på vejen. Hos Tryg indgår vejhjælp i vores kaskoforsikringer.

Mand sidder bag rattet i en bil, fotografi

Bliv klogere på vores Førerdækning

Med en Førerdækning kan du få erstatning, hvis du er indblandet i en ulykke, hvor du er fører af bilen, og der ikke er andre ansvarsforsikringer til at betale erstatning.

Betingelser og produktinformation