Er der bump på vejen? Kom ud at trille igen med Vejhjælp

Der kan ske mange ting, når man er på farten, og et punkteret dæk sker selvfølgelig altid på det mest ubelejlige tidspunkt – og så er det rart at kunne ringe efter Vejhjælp.

Men faktisk kan du også få hjælp i en række andre situationer, som du måske ikke er klar over. Om du er på vejen eller ej. Hør mere i videoen til højre, eller læs videre herunder.

Hvornår kommer vi og hjælper?

Det er ikke kun, når batteriet er fladt, hjulet er punkteret, eller bilen er havnet i grøften, at du kan bruge din Tryg Vejhjælp. Det kan du også, hvis dette sker:

  • Du løber tør for brændstof: Så bringer vi. Du skal dog selv betale for brændstoffet.
  • Du mister bilnøglen på indkøbsturen: Så kommer vi og låser op eller får fat i ekstranøglen.
  • Du fylder forkert brændstof på bilen: Så bugserer vi bilen på værksted, så motoren ikke bliver ødelagt.
  • Låsen fryser til: Så kommer vi og tør den op.

Vejhjælp dækker selvfølgelig også transport til ladestander, hvis du har en elbil og løber tør for strøm.

Vi sørger for, at du kommer frem, når din bil holder stille

Tryg Vejhjælp hjælper dig hurtigt og effektivt, hvis du oplever nedbrud, men også i mange andre situationer end motorstop. I langt de fleste tilfælde kan vi reparere bilen på stedet. Hvis ikke, tager vi bilen på ladet og  kører den på værksted eller hjem til dig.

Vi sørger selvfølgelig også for, at du og dine passagerer kommer videre på arbejde, i skole, eller hvor I nu var på vej hen - enten med vejhjælpsbilen, taxa eller offentlig transport.

Du får en lånebil, mens din egen bliver repareret, hvis du vælger et af de værksteder, vi har tilknyttet Tryg Vejhjælp.

Hvornår er Vejhjælp relevant?

Med Vejhjælp er du dækket i hele Danmark og endda 25 kilometer ind i Sverige og Tyskland. Skulle du være så uheldig, at din bil bryder sammen længere væk fra den danske grænse, så er det din Europa Vejhjælp, du skal have fat i. Den er heldigvis en del af din kaskoforsikring - her får du assistance ved nedbrud eller uheld, hvis du kører ud af Danmark - inden for Europas grænser.

Har du brug for akut assistance?

Har du brug for hjælp på stedet, brug for bugsering, udbringning af brændstof eller videretransport?

Ring til Tryg Vejhjælp hele døgnet på 70 11 20 00, når du har Tryg Vejhjælp som en del af din bilforsikring og har brug for assistance.

Få lånebil med Tryg Reparation

Hvis uheldet er ude, og du får brug for Vejhjælp, stiller værkstedet en lånebil til rådighed, når du får repareret bilen på et af vores aftaleværksteder. Så kan du stadig komme omkring, mens din egen bil bliver repareret.

Lånebil forudsætter, at du har en kaskoforsikring. 

Få hjælp på Min side

Har du brug for at se din bilforsikring, anmelde din skade eller fx rette kørelængde? Log ind på Min side, hvor du kan få hjælp og holde dig opdateret. 

Log ind på Min side