Fordele ved at være kunde i Tryg?

Få adgang til Ekstra Tryghed

Som kunde hos Tryg du adgang til en bred vifte af forebyggende hotlines og services. Du kan blandt andet få adgang til Trygs lægehotline via din rejseforsikring. Så kan du eller din familie hurtigt blive tilset af en læge, hvis I er blevet syge - dåde herhjemme og når I er ude at rejse. 

Mulighed for bonus

Når du er kunde hos os, er du medlem af TryghedsGruppen. TryghedsGruppen er den største aktionær i Tryg og står bag TrygFonden. Som kunde har du mulighed for at få bonus – typisk 5-8 %, og du er med til at skabe større tryghed i Danmark gennem TrygFonden.

Årligt forsikringstjek

Som kunde hos os, tilbyder vi dig et årligt forsikringstjek. På den måde kan vi sikre, at dine forsikringer lever op til dine behov, og at du hverken betaler for meget eller for lidt for dine forsikringer.

Vælg den rette dækning til din rejse til Island.

Hos Tryg kan du vælge mellem typer rejseforsikringer, der dækker hele husstanden på alle ferier og rejser. Vælg hvad der passer bedst til jeres husstand.

 

Husk at tilvælge skidækning, hvis i planlægger at stå på ski i Island. 

 

  • Super
  • Udvidet
  • Basis

Hvilken pakke skal jeg vælge til min rejse til Island?

Rejseforsikring Super

Vores bedste rejseforsikring. Du får én udvalgt rejsevaccine til alle i din husstand, kompensation hvis dit fly er forsinket samt dækning ved erhvervsarbejde i ferien. 

Rejseforsikring Udvidet

Denne pakke er til dig, der ønsker ekstra tryghed på din rejse. Ud over basis-pakken får du fx erstattet feriedage, der bliver ødelagt af sygdom eller fysiske skader, dækket selvrisiko på lejebilen, hvis du får et uheld med den, og erstatning, hvis din bagage bliver bare fem timer forsinket.

 

Denne pakke er særligt til rejsende, der skal leje en bil eller er afhængig af flere transportformer på rejsen.

 

Rejseforsikring Basis

Denne pakke er vores billigste pakke. Den er til dig, der ønsker en god rejseforsikring til en god pris. Du får blandt andet hjælp ved sygdom og ulykke, hjemtransport og evakuering.

 

Så er du dækket for alt det nødvendige i forhold til rejsen.

Island er en del af vores Europa-dækning

Skal du rejse til Island, kan du vælge vores Europa-dækning.

Vores Europa-dækning omfatter følgende geografiske områder:

  • Det geografiske Europa, Færøerne, Grønland, Storbritannien, Irland, Malta,
  • De kanariske øer, Azorerne, Madeira samt hele Tyrkiet og hele Cypern.
  • Rusland indtil Ural-bjergene, Hviderusland, Ukraine og Kasakhstan er omfattet af Europa-dækningen.

Oversøiske øer, departementer, kolonier og områder tilhørende de europæiske lande, er ikke omfattet af dækningsområdet Europa.

Hvis du vil rejse endnu længere væk, bør du i stedet vælge vores verdensrejseforsikring. 

Vælg den rette rejseforsikring til din rejse til Island

Island er et populært rejsemål for rejsende, der ønsker unikke naturoplevelser og aktiv ferie. Island er kendt for sine vulkaner, gletsjere, varme kilder, vandfald og dramatiske landskaber, som tiltrækker både eventyrlystne rejsende og naturelskere.

Mange rejser til Island for at tage på rundrejse i bil langs Ringvejen, opleve nordlys, vandre i fjeldene, bade i varme kilder, stå på ski, eller tage på guidede ture til gletsjere og vulkanske områder.

Rejser i Island er ofte præget af store afstande, skiftende vejrforhold og kørsel i øde områder langt fra større byer, hvilket alle har indflydelse på, hvilken rejseforsikring, du bør overveje.

Med en rejseforsikring kan du få hjælp, hvis uheldet skulle være ude. Nedenfor hjælper vi dig med at danne overblik, så du kan træffe det rigtige valg for dig og din familie.

 

Sådan er du dækket af det blå sygesikringskort i Island

Island er en del af EØS, og det betyder, at du med det blå sygesikringskort har adgang til nødvendig behandling hos offentlige læger og hospitaler på samme vilkår som islandske borgere, hvis du bliver akut syg eller kommer til skade. Det islandske sundhedssystem er meget moderne, og yder en god hjælp. Men ligesom andre mindre lande, er kapaciteten begrænset, sammenlignet med større lande i Europa.

Du skal dog være opmærksom på, at det blå sygesikringskort ikke dækker hjemtransport, privat behandling og ikke eventuel egenbetaling. Og som i resten af Europa kan egenbetalingen og behandlingsniveauet variere, hvilket gør det svært at gennemskue, hvilke udgifter du selv kan komme til at skulle betale.

Island er også et land med store geografiske afstande og relativt få hospitaler. Ved akut- eller alvorlig sygdom eller tilskadekomst kan der være behov for specialtransport eller hjemtransport til Danmark, hvilket kan være meget omkostningsfuldt uden en rejseforsikring.

Med en rejseforsikring slipper du for usikkerheden og får dækket udgifter til behandling, hospitalsindlæggelse og hjemtransport, hvis det bliver nødvendigt. Dette er inkluderet i alle vores pakker.

Rejseforsikring til kortere ophold i Island

Nogle rejser til Island på kortere ophold – for eksempel en forlænget weekend i Reykjavik eller en uge med udgangspunkt i én region med planlagte udflugter og guidede ture.

Ved denne type rejse kan vores Basis-pakke i nogle tilfælde være tilstrækkelig. Den dækker sygdom og tilskadekomst, hjemtransport samt giver adgang til Tryg Lægehotline. Så er du dækket, hvis du bliver syg, kommer til skade, og får brug for hjemmetransport.

Men særligt ved rejser til Island, bliver du ofte afhængigt af vejret i højere grad end du måske er vant til. Ligesom ved Færøerne og Grønland kan vejret hurtigt skifte på Island, og det kan få betydning for din rejse med enten fly, bus eller båd. Derfor vælger mange at opgradere til en Udvidet-pakke, da den giver udbetaling til forplejning, hvis du eller din bagage bliver forsinket mere end 5 timer på din rejse.

I vores Super-pakke får du også inkluderet flykompensation, hvis dit fly er forsinket med tre timer. I disse tilfælde sørger vi for hurtig udbetaling, hvis du er berettiget. Vi håndterer også alt det administrative arbejde med flyselskabet.

Rejseforsikring ved roadtrips og længere rejser

Mange turister vælger at tage på roadtrip på Island. Her kører man ofte øen rundt, hvilket betyder, at man tilbagelægger lange distancer, ofte på Ringvejen og overnatter forskellige steder undervejs. Denne form for rejse indebærer ofte kørsel i øde områder, skiftende vejrforhold og få alternative transportmuligheder, hvis noget går galt.

Hvis du planlægger at leje en bil på Island får du i vores Udvidet og Super-pakke dækket selvrisikoen på lejebilen, hvis du kommer til at lave en skade.

Særligt ved skiferier på Island

Island er også en god destination at tage til, hvis man gerne vil stå på ski.

Planlægger du at stå på ski eller snowboard, bør du derfor overveje at tilvælge vores skidækninger. De kan blandt andet dække ved tilskadekomst og ødelagte rejsedøgn i forbindelse med skiløb.

  • Ski – tilskadekomst
    Skal du behandles i udlandet eller transporteres hjem, fordi du er kommet til skade på ski eller snowboard, så skal du have tilvalgt dækningen Ski – tilskadekomst m.m. Med Ski tilskadekomst er du dækket ved skader som kræver lægebehandling, indlæggelse, hjemtransport, sygeledsagelse eller tilkaldelse, hvis skaden opstår i forbindelse med skiløb eller snowboarding.
  • Ski – ødelagt rejsedøgn
    Dækningen "Ski – ødelagt rejsedøgn" dækker hvis hele eller dele af skituren afbrydes, fordi en af deltagerne af skituren kommer til skade og ikke kan fortsætte skituren efter at være tilset af en læge.

Overvej at tilvælge en afbestillingsforsikring  

Uanset hvilken rejse du skal på er det altid en god ide at tilvælge en afbestillingsforsikring. Så kan du få kompensation, hvis du bliver forhindret i at tage af sted. Uden en afbestillingsforsikring får du ikke penge tilbage for f.eks. flybilletter eller hotelbookinger.

Få Tryg Lægehotline med på rejsen

Uanset hvilken rejseforsikring du vælger, får du som kunde i Tryg altid adgang til Tryg Lægehotline. Her kan du nemt og hurtigt booke en online konsultation med en læge, hvis du får brug for rådgivning under din rejse i Island.

Det giver ekstra tryghed – især på rejser med store afstande, skiftende vejrforhold og begrænset adgang til sundhedsfaciliteter.

Læs mere

Tryg Alarm – en del af din rejseforsikring

Tryg Alarm er vores internationale beredskab, der står klar med lægehjælp og hjemtransport i hele verden. Med en rejseforsikring hos os er du sikret hurtig og kompetent hjælp – både i Danmark og i udlandet.

Hjælp 24/7
Vi sidder klar til at hjælpe dig, 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.

Eget lægekorps
Vi har eget lægekorps, der altid sikrer, at du får den rette behandling.

Internationalt netværk
Vi har et stort internationalt netværk af hospitaler, rejsebureauer og ambulancer. 

Afbestillingsforsikring

Tilvælg afbestillingsforsikring til din rejseforsikring

Du har altid mulighed for at tilvælge en afbestillingsforsikring til din rejseforsikring. Med en afbestillingsforsikring får du erstattet rejsen, hvis du bliver syg eller kommer til skade inden afrejse. 

Afbestilling dækker bl.a. også:

Hvis Udenrigsministeriet ændrer sin offentlige rejsevejledning, fx på grund af krig, terror eller epidemi, 

Hvis du bliver opsagt eller skal skilles,

Hvis du skal til re-eksamen i rejseperioden.

Enkeltrejseforsikring

Rejser du ikke så ofte? Overvej en enkeltrejseforsikring i stedet

Rejser du ikke så tit, eller skal du på en længere rejse? Så er en enkeltrejseforsikring en god løsning. Du kan rejse op til 18 måneder, og I kan dække 10 personer  med én forsikring.