Fordele ved at være kunde i Tryg

 

 

Få op til 20 % samlerabat

Du kan få op til 20 % i samlerabat, når du samler dine forsikringer hos os. Indboforsikringen giver adgang til rabatten – og den vokser, når du tilføjer fx hus-, bil-, person-, rejse- og fritidshusforsikring. Saml fem forsikringer og få 20 %.

 

Mulighed for bonus

Når du er kunde hos os, er du også medlem af TryghedsGruppen, der står bag TrygFonden. Det giver dig ikke bare mulighed for at få bonus – typisk 5-8 % – du er også med til at skabe større tryghed i Danmark gennem TrygFonden.

Få Ekstra Tryghed

Hos Tryg kan du få adgang til en række hjælpeservices og hotlines som en del af dine forsikringer. Som pensionist kan du både få adgang til Tryg Lægehotline og Trivselslinjen. Trivselslinjen kan blandt andet hjælpe med svære situationer, såsom et nært familiemedlem bliver alvorligt syg, eller hvis det er svært at vænne sig til rollen som pensionist.

Find de rigtige forsikringer til netop din familie

Vi ved af erfaring, at to familier ikke er ens – og det er forsikringsbehovene heller ikke. Derfor kan du selv vælge, hvordan du ønsker at din familie skal være forsikret. Vores dygtige rådgivere sidder altid klar til at hjælpe og vejlede dig med at finde den rette løsning til din familie.


Her kan du se eksempler på, hvordan en families forsikringsbehov kunne se ud, afhængigt af, hvor I befinder jer i jeres liv.

  • Par i ejerbolig med sommerhus
  • Par i ejerbolig
  • Par i lejebolig

Hvilke forsikringer skal man have som senior og pensionist?

Tilværelsen som senior er ikke en fase, der starter fra den ene dag til den anden. Det er derimod en løbende proces og en glidende overgang, som ofte strækker sig over flere år. I takt med at hverdagen og prioriteterne ændrer sig, følger dit forsikringsbehov med.

 

Nedenfor gennemgår vi nogle af de vigtigste ændringer i livet som senior og forklarer, hvordan de kan påvirke dit forsikringsbehov.

 

1. Når børnene er flyttet hjemmefra: Seniorer i alderen 60-66 år

Alder er bare et tal for de fleste i dag. Men for mange begynder den første del af seniorlivet, når børnene flytter hjemmefra. Mange er her midt i 50'erne og oplever pludselig at få mere tid og luft i økonomien til at fokusere på sig selv, egne hobbyer og nye eventyr.

I denne fase handler det om at tilpasse forsikringerne til en livsstil, hvor mange vælger at bruge mere tid på at rejse, nyde weekenderne i sommerhuset eller komme mere ud i naturen.

Hvis du køber sommerhus: Husk sommerhusforsikringen

Hvis du vælger at købe et sommerhus eller kolonihavehus, bør du overveje en fritidshusforsikring. Tilbringer du mere tid i sommerhuset, eller lejer du det ud, når du ikke selv er der, bliver forsikringen endnu vigtigere.

En sommerhusforsikring dækker selve bygningen mod skader som eksempelvis skybrud eller rørskader. Hvis du lejer sommerhuset ud, kan du også overveje at tilvælge en dækning, der erstatter lejetab eller skader forårsaget af lejere.

Hvis du har campingvogn camplet eller autocamper

Mange vælger også at bruge den ekstra fritid på camping – enten med campingvogn, camplet eller autocamper. Alt efter hvad du vælger, gælder der forskellige forsikringsregler.

En campingvogn eller camplet bør have en kaskoforsikring, hvis du ønsker dækning ved trafikuheld, tyveri eller haglskader. Ansvarsdækningen er automatisk inkluderet i bilens ansvarsforsikring. Vælger du derimod at købe en autocamper, skal den have sin egen bilforsikring med både ansvar- og kaskodækning.

Overvej at justere rejseforsikringen, hvis du rejser mere

Hvis du planlægger at rejse mere, kan du enten overveje at tegne en rejseforsikring, hvis du ikke allerede har en, eller justere den dækning, du har.

Det er særligt relevant, hvis du tidligere primært har rejst i Danmark eller Europa, men nu ønsker at opleve Afrika, Asien eller Nord- og Sydamerika. Ud over dækningsområdet bør du også undersøge den maksimale rejselængde på forsikringen. Standardrejseforsikringer har ofte en grænse for, hvor mange dage du må være afsted ad gangen – typisk 30 eller 60 dage.

Planlægger du længere udlandsophold, skal antallet af dækkede rejsedage ofte opjusteres på policen.

Digital tryghedsforsikring

Som senior bruger du i dag tablets, computere og smartphones til alt fra netbank til kontakt med familie og venner. Desværre bliver ældre ofte mål for it-kriminelle, online svindel og identitetstyveri.

En digital tryghedsforsikring kan være en stor hjælp. Den giver adgang til eksperter, som kan hjælpe med at lukke kompromitterede konti, få fjernet uønskede oplysninger på nettet samt yde økonomisk og juridisk bistand, hvis du bliver udsat for digital svindel.

2. Overgangen til pensionslivet: Nye pensionister i alderen 67-74 år

Når du tager det endelige skridt og går på pension, sker der en række markante ændringer, som kan påvirke dine forsikringer. Derfor er det vigtigt at få overblik over dine dækninger, inden du forlader arbejdsmarkedet.

Det er også her, mange får mulighed for at reducere unødvendige udgifter.

Forsikringer via arbejdsgiver bortfalder

Dette er et af de vigtigste punkter at have styr på. Når du stopper med at arbejde, mister du automatisk de kollektive forsikringer, du måtte have gennem din arbejdsplads eller overenskomst.

Det gælder typisk sundhedsforsikring, dækning ved kritisk sygdom og eventuelt livsforsikring.

Du skal derfor aktivt tage stilling til, om du ønsker at fortsætte dækningerne mod privat betaling i samme selskab, tegne nye forsikringer hos et andet selskab eller helt undvære dem.

Hos Tryg kan du blandt andet få dækning ved fysiske skader, kritisk sygdom og tandskader samt tegne en sundhedsforsikring, der giver hurtig adgang til behandling på privathospitaler.

Justering af bilforsikringen: Du kører måske færre kilometer

Når man går på pension, kommer mange til at køre færre kilometer, fordi den daglige pendling til og fra arbejde ophører.

Du bør derfor huske at oplyse dit nye, lavere kilometertal til forsikringsselskabet. Det kan være med til at gøre din bilforsikring billigere.

Hvis I har mere end én bil i husstanden, kan I også overveje at skille jer af med den ene, hvis behovet ikke længere er det samme. På den måde kan I reducere både biludgifter og forsikringsomkostninger.

3. Det trygge seniorliv: Seniorer i alderen 75+ år

Senere i livet vælger mange at skære yderligere ned på de praktiske forpligtelser for i stedet at fokusere på det nære. Det kan være hygge i trygge rammer, tid med familien eller rejser i selskab med børnebørnene. Her ændrer forsikringsbehovet sig ofte endnu en gang med øget fokus på helbred, boligskifte og tryghed i hverdagen.

Hvis du skifter bolig: Fra husforsikring til indboforsikring

I takt med at man bliver ældre, vælger mange at skifte bolig. Med alderen kan det blive svært eller uoverskueligt at vedligeholde et stort hus, og måske har man slet ikke brug for lige så meget plads som tidligere.

Mange vælger derfor med tiden at udskifte ejerboligen med en mindre bolig. Det kan være en lejebolig, en andelsbolig eller et rækkehus.

Flytter du i lejebolig, andelsbolig eller et lejet rækkehus, bortfalder behovet for en husforsikring, og du skal som udgangspunkt kun have en indboforsikring. Da du sandsynligvis har sorteret ud i dine ejendele i forbindelse med flytningen, bør du samtidig gennemgå din indbosum og eventuelt sætte den ned, så du ikke betaler for en højere dækning end nødvendigt.

Ulykkesforsikringen bliver vigtigere for mange

Risikoen for faldulykker og varige mén stiger med alderen. Samtidig har mange traditionelle ulykkesforsikringer aldersgrænser, hvor dækningen reduceres eller ophører helt, når du f.eks. fylder 65 eller 67 år.

Derfor er det vigtigt at have en ulykkesforsikring, der er særligt tilpasset seniorer, så du bevarer en god dækning hele livet.

Hos Tryg kan du fortsat tegne en ulykkesforsikring, selv efter du er fyldt 70 år. Vores Personforsikring Senior er særlig tilpasset til de behov, som ældre typisk har i denne del af tilværelsen.

Vores senior personforsikring indeholder altid en grundlæggende ulykkesforsikring, der blandt andet dækninger behandlinger hos fysioterapeuter, kiropraktorer etc.. Du får også dækket knæskader fra 5% mengrad,

I vores Udvidet pakke kan du også få dækket tandskade og tandbehandling samt få ekstra hjælp til eksempelvis rengøring i hjemmet, transport til behandlinger eller hjælp fra en hjemmesygeplejerske, hvis du er kommet til skade.

I vores Super-pakke får du oveni en sundhedsforsikring inkluderet i din forsikring. Så kan du altid komme hurtigt til behandling eller udredning på et privathospital, hvis du skulle få brug for det.  

Løbende justering af bilforsikringen

Ligesom tidligere er det fortsat vigtigt løbende at få tilpasset din bilforsikring. Hvis du kører mindre eller skifter bil, måske til en mindre model, er det altid en god ide at få tilpasset sin forsikring, så du ikke betaler for dækninger, du ikke har brug for – eller kilometer, som du ikke længere har brug for at være dækket for.

Få ekstra tryghed som senior hos Tryg

Hos Tryg tilbyder vi ikke kun forsikringer. Vi tilbyder også en række services og hotlines, som kan hjælpe i mange forskellige situationer. Det gælder blandt andet Tryg Lægehotline og Trivselslinjen.

Tryg Lægehotline

Som kunde hos Tryg får du adgang til Tryg Lægehotline. Her kan du hurtigt komme i kontakt med en læge online, hvis du, din partner eller dine børn bliver syge.

Trivselslinjen

Livet som senior kan byde på store forandringer. Overgangen til pension, bekymringer om helbredet eller sygdom hos en ægtefælle kan være udfordrende, og nogle oplever også perioder med ensomhed eller savn efter at have mistet en nær relation.

Med Trivselslinjen kan du få professionel rådgivning og støtte, hvis du står i en svær situation eller har brug for nogen at tale med. Det kan for eksempel være, hvis du eller din partner bliver ramt af sygdom, hvis du føler dig ensom efter pensioneringen, eller hvis du oplever bekymringer og udfordringer i hverdagen.

Trivselslinjen giver dig mulighed for at tale med fagpersoner, som kan hjælpe dig med at håndtere livets udfordringer og finde den rette støtte, når du har brug for det.

Læs mere
Samlerabat pensionist

Indboforsikringen er din adgangsbillet til samlerabatten

Men indbo er også meget mere end det. Med en indboforsikring fra Tryg passer du nemlig på det, der er vigtigt for dig. Så om I er ømme om børnecyklen eller der bare skal være plads til fri leg i stuen, så er indboforsikringen også adgangsbillet til en hverdag med færre bekymringer.

Ekstra Tryghed – meget mere end forsikringer

Tryghed kan man ikke få nok af. Derfor gør vi os umage med både at tilbyde dig forsikringer, som hjælper, hvis uheldet rammer – og med at forebygge så meget som muligt, sammen med dig. Det får du med Ekstra Tryghed.

Lad os regne på din rabat


​Med en samlerabat på op til 20 % kan der være gode penge at spare for dig. Lad os tale om, hvilken samlerabat og nye samlefordele du kan få, hvis du samler flere forsikringer hos os. Eller hvilken samlerabat du allerede får og måske kan få endnu mere ud af. ​


​Ring og lad os regne på din rabat på 70 11 20 20. Eller lad os ringe dig op.

 

Indtast venligst et gyldigt telefonnummer