Erhvervsforsikringer til din virksomhed
Her på siden guider vi dig gennem de forskellige forsikringer til erhverv, så du ved, hvad de dækker, hvilke der er lovpligtige og hvilke, som er frivillige.
Hvad er en erhvervsforsikring?
En erhvervsforsikring er en samlet betegnelse for de forsikringer, der kan beskytte din virksomhed mod økonomiske tab i tilfælde af fx erstatningskrav, sygdom hos medarbejdere og skader på udstyr eller bygninger. Nogle forsikringer til virksomheder er lovpligtige i Danmark fx arbejdsskadeforsikring, hvor andre forsikringer er frivillige for virksomheder at købe, men kan være dyre for din virksomhed at undvære. Den forkerte dækning kan medføre, at selv små skader kan koste din virksomhed dyrt.
Hvad koster en erhvervsforsikring?
Pris og dækningsgrad på forsikringer til virksomheder afhænger af, hvilke forsikringer du vælger at købe til din virksomhed. Faktorer, der påvirker prisen på din forsikring er fx virksomhedens størrelse, omsætning og antal ansatte.
Vi anbefaler altid, at du kontakter en forsikringsrådgiver, så du er sikker på, at du har den rette dækning, der kan beskytte din virksomhed ved uforudsete hændelser.
Lovpligtige erhvervsforsikringer
Arbejdsskadeforsikring
En arbejdsskadeforsikring er lovpligtig, når du er arbejdsgiver og har ansatte i din virksomhed. Arbejdsskadeforsikringen dækker ansatte ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Som arbejdsgiver skal du betale et bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Bidraget bliver automatisk opkrævet sammen med ATP og er med til at sikre, at dine medarbejdere kan få erstatning, hvis en erhvervssygdom bliver anerkendt som en arbejdsskade.
Ansvarsforsikring til køretøjer
Har du firmabiler, lastbiler eller varevogne i din virksomhed, er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring til dine køretøjer. Det er dit ansvar som virksomhedsejer at købe ansvarsforsikringen til de ejede køretøjer, selvom det er de ansatte, der gør brug af dem i hverdagen.
Anbefalede forsikringer til virksomheder
Herunder har vi listet de erhvervsforsikringer, som ikke er lovpligtige, men som vi anbefaler til de fleste virksomheder. For at få den rette dækning til lige præcis din virksomhed, er det altid bedst at booke et møde med en af vores forsikringsrådgivere, så du får de forsikringer, der matcher din virksomheds behov og risici.
Løsøreforsikring
Løsøreforsikringen dækker skader på dit løsøre ved fx brand, tyveri og vand. Forsikringen dækker både løsøre, som tilhører din virksomhed og løsøre, som din virksomhed lejer, der bruges i driften i din virksomhed.
Erhvervs- og produktansvarsforsikring
Erhvervs- og produktansvarsforsikring dækker skader, der utilsigtet forårsages af din virksomhed, dine ansatte eller produkter på andre personer eller deres ejendele.
Cyberforsikring
En cyberforsikring dækker din virksomhed, hvis I bliver ramt af et hackerangreb. Med forsikringen får I hjælp til at forebygge, håndtere og begrænse de skader, som et hackerangreb kan forårsage.
Forsikringer til selvstændige og medarbejdere
Forsikringer til selvstændige
Som selvstændig er dit største fokus at vækste din virksomhed, hvorfor forsikringer ofte kan blive glemt. Derfor har vi lavet en overskuelig guide til, hvilke forsikringer du bør have som selvstændig.
Forsikringer til medarbejdere
Som arbejdsgiver er det lovpligtig at forsikre sine medarbejdere med en ansvarsforsikring. Men hvilke andre forsikringer bør du have, når du har ansatte i din virksomhed?