Hvad er kontaktbedrageri

Hvad er kontaktbedrageri?

Kontaktbedrageri er en form for svindel, der foregår over telefonen.

Svindleren kontakter dig direkte og forsøger at skabe frygt, stress eller en følelse af, at du skal handle med det samme. Personen kan for eksempel påstå, at din konto er blevet hacket, at der er mistænkelige transaktioner på dine konti, eller at dine penge er i fare.

For at "hjælpe" dig beder svindleren dig om at overføre penge til en sikker konto eller foretage en overførsel med det samme. Men i virkeligheden havner pengene hos svindleren.

Digital Tryghedsforsikring – 99 kr./md

Med vores digital tryghedsforsikring kan du få hjælp ved kontaktbedrageri og en række andre former for svindel, som ofte sker online. 

Digital Tryghedsforsikring

Online handel og samhandel
Læs mere
ID-tyveri
Læs mere
Kontaktbedrageri
Læs mere
Misbrug af betalingskort
Læs mere
Familieterapi og psykologhjælp
Læs mere
Juridisk bistand
Læs mere
ID-monitor
Læs mere
Tryg på Nettet
Læs mere
Pris
99 kr./md.
 
Kontaktbedrageri forsikring tryg
Telefonskærm med beskeder, fotografi

“Det sker ikke for mig”

Mere end hver tredje dansker har oplevet online svindel.
Digital svindel kan ramme os alle. Derfor har vi lavet Digital Tryghedsforsikring. Den kan hjælpe med råd til, hvordan du forebygger online svindel – og med økonomisk erstatning og psykologhjælp, hvis det skulle ske for dig.

Kilde: Rapporten Danskernes cybersikkerhed, Digital Democracy Centre, juni 2026.

Sådan kan telefonsvindel se ud i praksis

Telefonsvindel og kontaktbedrageri kan udføres på mange forskellige måder. Svindlerne bliver hele tiden mere og mere kreative. Fælles for mange af disse former for svindel er, at svindleren forsøger at skabe et tidspres, som gør, at du føler, at du skal handle hurtigt for at undgå en bestemt hændelse.

Når en telefonsvindler tager kontakt til dig, forsøger de ofte at vække din tillid ved at sige følgende:

 

"Jeg ringer fra banken"

Du bliver ringet op af en person, der fortæller, at der er mistænkelig aktivitet på din konto. Personen lyder professionel og kender måske endda enkelte oplysninger om dig. For at beskytte dine penge bliver du bedt om at overføre dem til en ny og sikker konto med det samme.

"Der er nogen, der forsøger at hæve penge på din konto"

En person udgiver sig for at være fra sikkerhedsafdelingen i din bank. Du får at vide, at du skal reagere hurtigt for at forhindre et økonomisk tab. Under tidspres bliver du guidet til at gennemføre en overførsel.

"Jeg ringer fra politiet"

Svindleren kan udgive sig for at repræsentere en offentlig myndighed, såsom politiet og fortæller, at der er problemer med dine personlige oplysninger eller dine økonomiske forhold.

For at løse situationen bliver du bedt om at overføre penge eller følge bestemte instruktioner.

Derfor virker kontaktbedrageri

Mange forestiller sig, at de ville opdage svindlen med det samme. Men virkeligheden er ofte en anden.

Svindlerne er dygtige til at skabe tillid og virker ofte både hjælpsomme og professionelle. Samtidig kan de udnytte stress og bekymringer til at få mennesker til at handle hurtigt.

Derfor kan alle blive udsat for kontaktbedrageri, uanset alder og digitale erfaringer. Det er ingen skam at blive narret af en professionel svindler.

Gode råd til at undgå telefonsvindel

Du kan mindske risikoen for kontaktbedrageri ved at:

  • Være skeptisk over for uopfordrede opkald om økonomi
  • Aldrig overføre penge under tidspres
  • Lægge på og ringe direkte til banken eller myndigheden på deres officielle nummer
  • Være opmærksom på opkald, der skaber frygt eller panik
  • Tale med et familiemedlem eller en ven, hvis du er i tvivl

Hvis noget føles forkert, er det ofte en god idé at stoppe samtalen og undersøge sagen nærmere.

Læs mere

Få hjælp, hvis noget går galt online

Det kan være svært at vide, hvad man skal gøre, hvis man bliver udsat for online svindel eller identitetstyveri. Hør Nicolai fortælle mere om, hvordan Digital Tryghedsforsikring kan hjælpe dig ved digitale hændelser. 

Mand står i døråbning og taler i telefon, fotografi

Sådan hjælper vores Digital Tryghedsforsikring

Hvis du bliver udsat for kontaktbedrageri, kan Digital Tryghedsforsikring dække dit økonomiske tab med op til 10.000 kr. om året.

Forsikringen dækker, når:

  • Svindleren ringer til dig og udgiver sig for at være fra en bank eller en myndighed
  • Du bliver presset til at overføre penge med det samme
  • Svindleren taler dansk under opkaldet

Hvis skaden er dækningsberettiget, hjælper vi dig med at håndtere situationen og få overblik over, hvad der er sket.

Pige smiler til veninde, fotografi

To ud af tre børn og unge oplever digitale krænkelser online.*

Med en Digital Tryghedsforsikring kan hele husstanden få råd og hjælp til alt fra falske profiler, digital mobning og til uønsket deling af private billeder online.

Kilde: ’Red Barnet og TrygFondens undersøgelse ‘Når børn bliver krænket online’, september 2026.’

Spørgsmål og svar

Hvad er kontaktbedrageri?

Kontaktbedrageri er en form for svindel, hvor en person ringer og udgiver sig for at være fra eksempelvis en bank eller en myndighed for at få dig til at overføre penge.

Hvad er telefonsvindel?

Telefonsvindel er en fælles betegnelse for svindel, der foregår via telefonen. Kontaktbedrageri er en af de mest udbredte former for telefonsvindel.

Hvordan foregår kontaktbedrageri?

Svindleren skaber typisk en følelse af hastværk eller bekymring og forsøger at få offeret til hurtigt at overføre penge eller følge bestemte instruktioner.

Det kan være de siger, at nogle i din familie er syg, og skal bruge penge, eller at nogle har forsøgt at hacke din bankkonto, hvorfor du bør overføre dine penge et andet sted hen, end det, hvor du har dem nu.

Nogle gange siger svindlerne også, at der blevet trykket et for stort beløb på dit betalingskort, men for at få pengene tilbage fra der, hvor pengene er trukket fra, skal du give dem dit konto nr.

Dækker Digital Tryghedsforsikring kontaktbedrageri?

Ja. Forsikringen kan dække økonomiske tab med op til 10.000 kr. om året, når betingelserne for dækningen er opfyldt.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg tror, jeg er blevet udsat for kontaktbedrageri?

Kontakt din bank hurtigst muligt og tag derefter kontakt til Tryg, så vi kan hjælpe dig med at få overblik over situationen og begrænse konsekvenserne.

Hvilke former for kontaktbedrageri er ikke dækket af forsikringen?

Forsikringen dækker ikke kontaktbedrageri, der udspringer af relationssvindel.

Det gælder blandt andet:

  • Love-scams eller kærlighedssvindel
  • Investeringssvindel
  • Andre former for svindel, hvor der er opbygget en relation over tid mellem offeret og svindlereren