Tryg Leje – din tryghed som lejer

Tryg Leje er et nyt alternativ til måden at leje bolig på. Med forsikringen Tryg Leje skal du ikke bekymre dig om udgifter til istandsættelse, når du flytter. Tryg Leje dækker de omkostninger, der normalt er forbundet med fraflytning.

 

Med Tryg Leje betaler du 0 kr. i depositum og forudbetalt leje til din udlejer. I stedet betaler du hver måned et fast beløb i forsikring, så længe du bor i lejeboligen.

Fordele for dig som lejer

Med Tryg Leje er du i ekstra gode hænder, når du skal leje din nye bolig – lige fra du flytter ind, og til du flytter ud.

Med Tryg Leje slipper du for at betale et stort beløb i depositum og op til tre måneders forudbetalt husleje. I stedet betaler du hver måned et fast beløb i forsikring, mens du bor der.

Når du flytter, betaler forsikringen de udgifter, der normalt er ved istandsættelsen af din lejebolig. 

Sådan dækker Tryg Leje

Med Tryg Leje får du ekstra sikkerhed som lejer. Hvis du har den indvendige vedligeholdelsespligt, dækker forsikringen de berettigede udgifter, der er ved istandsættelsen, når du flytter. Udgifter til fx maling, tapetsering og lakering af gulve, der normalt vil blive trukket fra dit depositum.   

Derudover får du ved fraflytning dækket udgifter til reparation eller udskiftning af særligt udvalgte ting i din lejebolig. Fx skade på køkkenlåger eller køkkenbordplade, hvis skaden er sket ved et uheld. 

 

Med en Tryg Leje forsikring får du ved fraflytning dækket udgifterne til: 

  • Maling og tapetsering af vægge. 
  • Maling af træværk.
  • Maling eller hvidtning af lofter.
  • Mellem slibning af trægulve 
  • Afhøvling af trægulve, hvis ikke mellemslibning er tilstrækkelig
  • Lakering af trægulve.
  • Udskiftning af ødelagte trægulve som skyldes udsivning eller udstrømning af vand, hvor afhøvling ikke er tilstrækkelig for istandsættelse.
  • Fornøden istandsættelse eller udskiftning af låse og nøgler.
  • Udskiftning eller reparation af defekte hængsler og greb på døre/skabslåger i køkken og badeværelse.
  • Udskiftning eller reparation af defekte døre/skabslåger i køkken og badeværelse. (Tryg dækker ikke kosmetiske forskelle mellem de erstattede døre/låger og de ubeskadigede døre/låger).
  • Udskiftning eller reparation af defekt sparkeplade på hoveddør.
  • Oliering/slibning, reparation eller udskiftning af defekt køkkenbordplade, hvis defekten er opstået ved et uheld.
  • Reparation af indvendige døre.
  • Udbedring af skjulte mangler, der ikke fremgår af fraflytningsrapporten, som konstateres i forbindelse med istandsættelsen og ville være dækket af forsikringen
  • Rengøring efter håndværker i forbindelse med istandsættelsen.
  • Skader der skyldes tilladt hund i lejeboligen.
  • Rydning og rengøring af boligen efter afdød lejer.

Det er kun i de nævnte situationer, at du er dækket. Hvis det ikke er nævnt her, så dækker Tryg Leje forsikringen ikke. Læs mere under 'Betingelser og fakta'. 

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på?

Ved køb af Tryg Leje forsikringen, skal du skal være særlig opmærksom på:

  • Tryg Leje dækker kun ved din fraflytning, ikke for skader der udbedres i din lejeperiode
  • Udgifterne til istandsættelsen og øvrige udgifter der fremgår af flytteopgørelsen, afregnes direkte til din udlejer
  • Du skal selv betale for udgifter til istandsættelser, som ikke er dækket af Tryg Leje-forsikringen, den aftalte selvrisiko på forsikringen og øvrige udgifter på flytteopgørelsen fx manglende husleje og forbrugsudgifter. Udgifterne skal du betale til os, ikke din udlejer
  • Hvis din forsikring ophører i lejeperioden, mister du retten til, at vi erstatter udgifterne til din udlejer for istandsættelsen, når du flytter
  • Hvis din forsikring ophører inden din fraflytning, kan du blive bedt om at indbetale depositum og forudbetalt husleje, og konsekvensen ved ikke at indbetale dette, kan medføre, at udlejer opsiger dit lejemål
  • Lejeloven og lejekontrakten skal være overholdt, for at der kan udbetales erstatning ved fraflytning.

Beregn pris

Læs mere

Særlige fordele ved Tryg Leje

Vælg din drømmebolig

Du skal ikke betale depositum og indskud til din udlejer. Du behøver derfor ikke at bruge din opsparing eller låne penge i banken. I stedet kan du bruge pengene på at indrette dit nye hjem eller måske leje en større bolig.

Tryghed – i hele lejeperioden

Du kan trygt skabe dit eget hjem. Og vælger du at flytte, behøver du ikke bekymre dig, om dit depositum er stort nok til at dække alle dine udgifter til maler, gulvmand og de øvrige omkostninger, der kan opstå ved reparation og udskiftning af ting i din lejebolig.

Bevar et godt naboskab

Hvis du oplever en konflikt med en nabo, som ikke retter sig efter påbud fra udlejer om at sikre god orden fx støj fra musik eller brug af værktøj – så hjælper vi dig med konfliktmægling. Det kan være en svær situation at stå i alene.

Vi samarbejder med din udlejer

Når du flytter, får vi automatisk besked fra din udlejer, så vi kan udarbejde en erstatningsopgørelse over, hvilke udgifter forsikringen dækker.

Spørgsmål og svar

Hvad skal jeg selv vedligeholde?

Husk at passe godt på dit hjem, mens du bor der. Det gør du blandt andet ved:

  • at lufte ud dagligt og opvarme lejeboligen i kolde perioder
  • at jævnligt afkalke fliser, badekar og vandhaner
  • at male og tapetsere når det trænger
  • at lakere gulve og dørtrin inden lakken er slidt af
  • at løbende rense og rengøre gulvafløb, vandlåse, ventilationsventiler, hårde hvidevarer og filtre/perlatorer på blandingsbatterier
  • at vedligeholde og udskifte dørhåndtag, låse og nøgler når det er nødvendigt

Hvis du laver en skade på din lejebolig, skal du hurtigst muligt kontakte din udlejer eller selv udbedre skaden, da forsikringen ikke dækker udbedringen. Det fremgår af din lejekontrakt hvem der har pligten til udbedringen, mens du bor i din lejebolig. Læs mere under 'Betingelser og fakta'.

Hvad gør jeg, hvis der sker ændringer i mit lejemål?

Det er vigtigt, at du giver os besked, hvis der sker ændringer i forhold, der kan have betydning for dækningen eller prisen på din forsikring. Det gælder fx, hvis i bliver flere personer i husstanden – eller du køber en hund. Det er vigtigt, at det altid er den samme person der står på både forsikringen og lejekontrakten for lejeboligen. Se, hvilke ændringer der ellers gælder i ”Betingelser og fakta”.

Hvis jeg fortryder mit køb af Tryg Leje?

Hvis du ønsker at opsige din forsikring, skal du i stedet betale depositum og forudbetalt husleje til din udlejer. Vi giver din boligudlejer besked, hvis du opsiger forsikringen, og hvis du ikke kan betale depositum og forudbetalt husleje, kan det medfører at din udlejer kan opsige din lejemål.