Du kan få hjælp hos os, hvis du er påvirket af situationen i Mellemøsten
Hvis du opholder dig i lande og regioner i Mellemøsten, som er berørt af den aktuelle situation, er vi klar til at hjælpe dig. Samtidig åbner vi for psykologisk krisehjælp for alle vores kunder – også selvom krisehjælp normalt ikke er dækket af dine forsikringer.
Udenrigsministeriets ekstraordinære flyvning søndag d. 8. marts 2026
Udenrigsministeriet har lavet en aftale med et flyselskab, der foretager en flyvning til Danmark fra De Forenede Arabiske Emirater på søndag d. 8. marts 2026. Hvis Udenrigsministeriet tilbyder dig en plads på flyet, og dit rejsebureau eller flyselskab ikke dækker din hjemrejse, hjælper vi med udgiften til flybilletten, som koster ca. 10.500 kr.
Er du på vej hjem?
Hvis din planlagte hjemrejse bliver forsinket eller aflyst som følge af situationen, dækker Tryg ekstra hotelovernatninger og forplejning, indtil hjemrejse igen er mulig.
Dette gælder for kunder med en gyldig rejseforsikring med dækning i hele verden, der allerede befinder sig i regionen. Rejser du til området efter, at situationen er eskaleret, gælder de almindelige forsikringsbetingelser.
Hvis du rejser med et rejsebureau eller er på pakkerejse, skal du i første omgang kontakte dit rejsebureau eller flyselskab, som har ansvaret for den samlede rejse. Tryg hjælper naturligvis med rådgivning og dækning i henhold til forsikringen.
Psykologisk krisehjælp
Registrér dig hos myndighederne
Tryg opfordrer alle danskere i regionen til at registrere sig på
Det er vigtigt, at myndighederne ved, hvor du opholder dig. Det gør det lettere at give information og eventuelle råd om udrejse, hvis situationen ændrer sig.
Vi følger løbende Udenrigsministeriets rejsevejledninger og tilpasser indsatsen i takt med myndighedernes anbefalinger.
Relevante spørgsmål og svar
Skal du rejse inden for tre dage?
Hvis du har booket en privat rejse til området med afrejse inden for tre dage, kan du kontakte Tryg på +45 44 20 26 77.
Har du booket via rejsearrangør?
Er din rejse booket via en rejsearrangør, er det vigtigt, at du først kontakter din rejsearrangør, inden du kontakter os.
Vi sidder selvfølgelig klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål til, hvordan du er dækket.
Har du selv booket din rejse?
Har du selv booket fly og hotel, så afvent kontakt fra dit flyselskab inden du kontakter os.
Hvis dit flyselskab tilbyder dig refusion af dine flybilletter, skal du være opmærksom på, at vi muligvis ikke dækker afbestilling af hotel, hvis Udenrigsministeriet ikke længere fraråder indrejse til din destination, når du skal afsted.
Skal du indbetale et restbeløb til dit rejsebureau?
Hvis du har købt en pakkerejse, så skal du kontakte rejsebureauet og følge deres anvisning omkring indbetaling af restbeløb. Vi dækker ikke dit depositum, hvis du undlader at betale et restbeløb, som rejsebureauet har oplyst, skal betales.
Rejser booket eller betalt efter konfliktens start
For øvrige rejser gælder det, at vi ikke dækker udgifter til rejsen, som betales efter at Udenrigsministeriet har frarådet rejsen.
Hvad skal jeg huske, når jeg er afsted?
Hav de vigtigste ejendele på dig, fx pas, kontanter, oplader og vigtig medicin.
Rejser til eller med mellemlanding i Mellemøsten
Følg altid Udenrigsministeriets rejsevejledninger, når du bestiller nye rejser enten til et land i Mellemøsten eller en flyrejse, hvor der er mellemlandinger i Mellemøsten. Du kan læse mere om rejse til- og ophold i Mellemøsten samt finde rejsevejledninger på um.dk.
Bemærk: hvis det danske Udenrigsministerium ikke har en rejsevejledning på det land, du søger en vejledning på, så læner vi os altid op af Norges eller Storbritanniens rejsevejledninger.