Kvinde i telefon

Tryg ID – få hjælp 24 timer i døgnet, hvis din identitet bliver stjålet

Med Tryg ID får du hurtig hjælp, hvis du bliver udsat for misbrug af din økonomiske eller private identitet.

Vejledning og hjælp

Du får vejledning og praktisk hjælp til at forebygge, opdage og begrænse konsekvenserne af identitetstyveriet.

Misbrug af økonomisk identitet

Du kan komme ud for misbrug af din økonomiske identitet, hvis fx din pung bliver stjålet med betalingskort, sundhedskort mv.


Vi hjælper dig med at:

  • Vejledning omkring anmeldelse til Politiet
  • Stoppe misbrug
  • Få fjernet kreditanmærkninger, fx ved at kontakte RKI
  • Få overblik over de økonomiske konsekvenser
  • Kontakte kreditorer og afvise krav
  • Oprette kreditspærring

Misbrug af privat identitet

Din private identitet kan blive misbrugt på nettet og de sociale medier – fx ved, at dine fotos og opdateringer bliver udnyttet og spredt mod din vilje, eller du oplever mobning og falske profiler. Læs vores råd til sikkerhed på nettet

Vi hjælper dig med at:

  • Begrænse, at uønskede eller falske informationer og billeder bliver spredt
  • Fjerne og rydde op i uønsket eller falskt indhold
  • Slette eller lukke falske profiler og brugerkontoer
  • Kontakte ejeren af et netsted og bede om at få fjernet uønskede informationer

Tre kunder fortæller – sådan føles det at få stjålet sin identitet

Tre af vores kunder fortæller om deres oplevelser med identitetsmisbrug, og hvordan de fik hjælp fra Tryg ID til at løse de problemer, der følger med.

André på 28 år fra Rødovre

André mistede sin pung. I månederne efter brugte tyven over 60.000 kr. i hans navn. Tyven oprettede lån, købte mobiltelefoner og møbler: 

”Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne miste penge. Det er de firmaer, der sælger til tyven, der står med problemet. Men det var rigtig besværligt for mig at bruge tid på at kontakte de forskellige firmaer. På et tidspunkt blev jeg heldigvis gjort opmærksom på Tryg ID, og så tog de over og klarede alt. De gav mig super service, fx ringede de jævnligt og opdaterede mig på sagernes gang.”

På et tidspunkt blev jeg heldigvis gjort opmærksom på Tryg ID, og så tog de over og klarede alt. De gav mig super service, fx ringede de jævnligt og opdaterede mig på sagernes gang.

- André på 28 år fra Rødovre

Mathias på 23 år fra København

Mathias fik stjålet sin pung i et fitnesscenter. 2-3 måneder efter begyndte regninger og lån for 30-40.000 kr. at vælte ind:

”Jeg valgte hurtigt at ringe til Tryg ID for at få hjælp. De overtog alle sagerne og tog kontakt til selskaberne. Det hjalp; Rykkerne stoppede øjeblikkeligt med at komme. Og hver gang der kom en ny regning fra et sted, kontaktede jeg bare Tryg ID, så klarede de resten.”

Anne på 42 år fra Århus

Anne fik stjålet sin pung fra sin taske på en bar i Århus. En måned efter fik hun pludselig breve fra TDC om, at der var oprettet 3-4 telefoner i hendes navn:

”Jeg syntes, at det var meget ubehageligt, at nogen brugte min identitet. Samtidig var det rigtig besværligt at rydde op i. At få tid til at ringe rundt til alle de implicerede, samtidig med at jeg skulle passe fuldtidsjob og tre børn. Så Tryg ID var en stor hjælp. Jeg slap for dialogen med butikker og banker – der ikke altid tog mig alvorligt – og kunne nøjes med bare at kopiere mails og breve, hver gang jeg fik nye opkrævninger. ”