Fordele ved at være kunde i Tryg?

Ekstra Tryghed

Som kunde i Tryg har du og din husstand bl.a. adgang til Tryg Lægehotline. Så kan I hurtigt blive tilset af en læge, hvis I bliver syge på rejsen. Hos Tryg gør vi os umage med både at tilbyde dig forsikringer, som hjælper, hvis uheldet rammer – og med at forebygge så meget som muligt. 

Mulighed for bonus

Når du er kunde hos os, er du medlem af TryghedsGruppen. TryghedsGruppen er den største aktionær i Tryg og står bag TrygFonden. Som kunde har du mulighed for at få bonus – typisk 5-8 %, og du er med til at skabe større tryghed i Danmark gennem TrygFonden.

Få et årligt forsikringstjek

Som kunde hos os, tilbyder vi dig et årligt forsikringstjek. På den måde kan vi sikre, at dine forsikringer lever op til dine behov, og at du hverken betaler for meget eller for lidt for dine forsikringer.

Vælg en pakke, der passer til dine behov

Du skal vælge vores verdensdækning, hvis du skal rejse til Sydafrika. Vores rejseforsikring hjælper dig med alt det, vores erfaring viser, at du kan få brug for hjælp til. Vælg den pakke, der passer bedst til dig og dit liv. Du kan altid tilvælge afbestillingsforsikring og skidækning til alle vores pakker. Uanset hvilken pakke du vælger, får du Tryg Lægehotline med i håndbagagen.


Du får 10 % på din rejseforsikring, når du køber den online.

  • Super
  • Udvidet
  • Basis

Hvilken pakke skal jeg vælge?

Rejseforsikring Super

Vores bedste rejseforsikring. Du får én udvalgt rejsevaccine til alle i din husstand, kompensation hvis dit fly er forsinket samt dækning ved erhvervsarbejde i ferien.

Rejseforsikring Udvidet

Pakken er til dig, der ønsker ekstra tryghed på din rejse. Ud over basis-pakken får du fx erstattet feriedage, der bliver ødelagt af sygdom, selvrisiko på lejebilen, hvis du får et uheld med den, og erstatning, hvis din bagage bliver fem timer forsinket.

 

Rejseforsikring Basis

Pakken er til dig, der ønsker en god rejseforsikring til en god pris. Du får blandt andet hjælp ved sygdom og ulykke, hjemtransport og evakuering. Så er du dækket for alt det nødvendige i forhold til rejsen. 

Find den rette rejseforsikring til din rejse til Sydafrika

Sydafrika er et af de mest populære rejsemål i Afrika. Rigtig mange danskere tager til Sydafrika for at opleve den storslåede natur, de spændende storbyer og ikke mindst for at tage på safari og opleve det afrikanske dyreliv helt tæt på. Uanset hvilken type rejse du overvejer, er det en god idé at overveje en rejseforsikring.

Nedenfor gennemgår vi kort, hvordan du kan være dækket på din rejse til Sydafrika.

 

Sådan er du dækket i Sydafrika uden en rejseforsikring

Når du rejser til Sydafrika, gælder det blå sygesikringskort ikke. Det betyder, at du ikke er dækket på samme måde som ved rejser i EU-landene, EØS-landene og Schweiz.

Med en rejseforsikring kan du være dækket ved både sygdom og ulykker på rejsen.

Hvilke vaccinationer skal man have til Sydafrika?

Skal du rejse til Sydafrika, kan det være en god idé at tjekke, om du er tilstrækkeligt vaccineret.

Vaccination mod stivkrampe og hepatitis A anbefales til alle rejsende, uanset hvor længe du skal være væk.

Ved rejser på 1-4 uger kan vaccination mod rabies og hepatitis B overvejes. Skal du opholde dig i Sydafrika i 1-6 måneder, anbefales vaccination mod hepatitis B, mens vaccination mod rabies og tyfus kan overvejes. Ved ophold på 6 måneder eller længere anbefales også vaccination mod tyfus.

Vær opmærksom på, at nogle vaccinationer skal påbegyndes flere uger før afrejse. Det er derfor en god idé at undersøge dit behov i god tid inden rejsen. Da vaccinationsbehovet varierer fra person til person, anbefaler vi altid, at du booker tid hos din læge eller et vaccinationscenter i god tid inden afrejse.

Hvis du har valgt Årsrejse Super, får alle i din husstand adgang til én dosis rejsevaccine uden beregning.

Vil du læse mere om anbefalede vaccinationer til Sydafrika, kan du finde en detaljeret oversigt på Danske Lægers Vaccinations Services side Sikkerrejse.dk.

Rejseforsikring ved rejser i Sydafrika

Sydafrika byder på mange forskellige typer af ferier. Du kan kombinere storbyoplevelser og strande i Cape Town med vinområder, naturoplevelser, roadtrips og safari. Mange vælger derfor også at besøge flere forskellige dele af landet på samme rejse.

Hvilken rejseforsikring der passer bedst til din ferie, afhænger blandt andet af, hvordan du skal rejse rundt, hvor mange steder du skal besøge, og hvilke oplevelser du planlægger undervejs.

Rejseforsikring ved storby- og badeferie

Rigtig mange starter deres rejse i Sydafrika i Cape Town. Her kan du kombinere storbyoplevelser med strande, gode restauranter og spændende seværdigheder som Table Mountain og Robben Island. Fra Cape Town er der samtidig kort afstand til vinområderne omkring blandt andet Stellenbosch og Franschhoek.

Hvis du primært skal opholde dig i Cape Town og omegn, kan vores Basis-pakke for mange være tilstrækkelig. Her får du blandt andet dækning ved sygdom og tilskadekomst samt hjemtransport og adgang til Tryg Lægehotline.

Skal du derimod rejse videre og besøge flere forskellige dele af Sydafrika, kan vores Udvidet- eller Super-pakke være værd at overveje.

Skal du på safari i Sydafrika?

For mange er en safari et af højdepunkterne på en rejse til Sydafrika. Landet har en lang række nationalparker og naturreservater, hvor du blandt andet kan opleve elefanter, løver, næsehorn, bøfler og leoparder. Kruger National Park er den mest kendte, men der findes safariområder flere steder i landet.

En safari kombineres ofte med andre oplevelser, og derfor kan vores Udvidet-pakke være relevant. Her får du blandt andet dækningen ødelagt rejse. Hvis du bliver syg eller kommer til skade og derfor ikke kan fortsætte din ferie som planlagt, kan du få kompensation for ødelagte feriedage, hvis sygdommen eller skaden er dækket af forsikringen.

Rejseforsikring ved roadtrips og rundrejser i Sydafrika

Sydafrika er oplagt til en rundrejse, hvor du kombinerer flere forskellige dele af landet. Du kan f.eks. begynde i Cape Town, besøge vinområderne og fortsætte langs Garden Route, inden rejsen går videre til andre dele af landet eller en safari.

Hvis du skal på roadtrip og leje en bil, kan vores Udvidet-pakke være værd at overveje. Her får du blandt andet dækket selvrisikoen på dit lejede køretøj, hvis du får en skade, der er dækket af forsikringen. Du får også dækning ved forsinkelse, hvilket kan være relevant på en rejse med flere stop og forskellige transportmidler.

Skal du flyve mellem flere dele af Sydafrika eller kombinere Sydafrika med andre destinationer i regionen, såsom Mauritius, Kenya eller Tanzania, kan du også overveje vores Super-pakke.

Her får du flykompensation inkluderet. Det betyder, at du kan få kompensation, hvis dit fly bliver mere end tre timer forsinket, aflyst eller overbooket.

Hvis du skal læse eller studere i Sydafrika

Hvis du skal studere eller arbejde i Sydafrika, er det værd at være opmærksom på længden af dit ophold. En årsrejseforsikring dækker rejser i op til 90 dage, mens en enkeltrejseforsikring kan dække i op til 18 måneder.

Du vælger selv de datoer, hvor enkeltrejseforsikringen skal gælde. Det giver mulighed for at tilpasse dækningen til eksempelvis et studieophold, der varer længere end 90 dage.

Samme løsning kan være relevant, hvis du i stedet skal opholde dig i udlandet i en længere periode på grund af arbejde.

Overvej at tilvælge en afbestillingsforsikring

Du kan tilvælge en afbestillingsforsikring til din rejseforsikring hos Tryg og få dækning allerede inden rejsen begynder.

Hvis du bliver forhindret i at tage på din planlagte ferie til Sydafrika, kan du få kompensation for de udgifter, der er omfattet af forsikringen. Det kan blandt andet være relevant, hvis du bliver syg, kommer til skade eller skal til reeksamen.

Har du ikke en afbestillingsforsikring, kan du risikere selv at skulle dække udgifter til f.eks. flybilletter, hotelovernatninger og guidede ture.

Få hjælp fra en læge på rejsen med Tryg Lægehotline

Tryg Lægehotline er inkluderet i alle vores rejseforsikringer. Hvis du bliver syg eller oplever helbredsmæssige udfordringer under din rejse i Sydafrika, kan du få rådgivning fra en læge via online konsultation.

Det giver ro i maven og ekstra tryghed – både på korte ophold og længere rejser.

 

 

Læs mere

Hvis du samler, kan du få op til 20 % i samlerabat

Når du samler dine forsikringer hos os, kan du samtidig få samlerabat. Indboforsikringen er din adgang til op til 20 % rabat på mange af dine forsikringer.

  • Hurtig hjælp - døgnet rundt

    Når du vælger en indboforsikring hos os, får du adgang til vores samlerabatter. De andre rabatgivende forsikringer er bilforsikring, personforsikring, husforsikring, fritidshusforsikring og rejseforsikring. 

  • Få op til 20 % rabat på flere forsikringer

    Samlerabatten breder sig, når du først har adgang. Har du valgt tre eller flere af de rabatgivende forsikringer, får du samtidig rabat på hundeforsikring, katteforsikring, trailerforsikring, autocamperforsikring, bådforsikring og mange flere. 

  • Samlerabatten giver også samlefordele

    Når du samler dine forsikringer, åbner du samtidig op for en række samlefordele, der er med til at skabe tryghed. For forsikringer handler ikke bare om at være dækket. Hos os handler det om at være tryg. Jo flere forsikringer du samler, jo mere får du adgang til. 

Enkeltrejseforsikring

Rejser du ikke så ofte? Overvej en enkeltrejseforsikring i stedet

Rejser du ikke så tit, eller skal du på en længere rejse? Så er en enkeltrejseforsikring en god løsning. Du kan rejse op til 18 måneder, og I kan dække 10 personer  med én forsikring.

Afbestillingsforsikring

Tilvælg afbestillingsforsikring til din rejseforsikring

Du har altid mulighed for at tilvælge en afbestillingsforsikring til din rejseforsikring. Med en afbestillingsforsikring får du erstattet rejsen, hvis du bliver syg eller kommer til skade inden afrejse. 

Afbestilling dækker bl.a. også:

  • hvis Udenrigsministeriet ændrer sin offentlige rejsevejledning, fx på grund af krig, terror eller epidemi, 
  • hvis du bliver opsagt eller skal skilles,
  • hvis du skal til re-eksamen i rejseperioden.
Far pakker tasker i bagagerummet med hjælp fra sine børn, fotografi

Udvid din rejseforsikring med Sammen mod Kræften

For 2 kroner om måneden kan du udvide din rejseforsikring med Sammen mod Kræften. Sammen mod Kræften en tilvalgsdækning udviklet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der gør det mere trygt at rejse, når du eller en i husstanden, er kræftsyg. 

Mand går mod sin familie i skoven imens han giver en tommel op

Tag lægen med på ferien med Tryg Lægehotline

Hvert år får tusindvis af danskere brug for en læge i løbet af ferien. Med Tryg Lægehotline kan du med få klik få direkte kontakt med en dansktalende læge via video på din mobil, tablet eller computer – uanset om du holder ferien hjemme eller i udlandet.