Sådan beskytter vi dine persondata, når vi optager telefonsamtaler med dig

Her kan du læse, hvordan vi beskytter dine personoplysninger i forbindelse med optagelse af telefonsamtaler. Politikken er opdateret den 15. juni 2021.

Hvad anvendes optagelserne til?

Vi optager vores telefonsamtaler med dig til uddannelse- og dokumentationsformål. Optagelserne kan også anvendes til dokumentation.
Vi anvender optagelserne til intern evaluering og analyse af kundeservicen og tilfredsheden med Trygs produkter. Vi behandler optagede telefonsamtaler på baggrund af dit samtykke, som du afgiver i telefonmenuen, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a (samtykke).

Analysen af transskriberingerne sker i henhold til databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f (legitim interesse). Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde dit samtykke med virkning for fremtiden ved at kontakte os, ligesom du kan gøre indsigelse mod Trygs behandling af dine personoplysninger.

Vi opbevarer optagelserne sikkert og gemmer dem som udgangspunkt i 6 måneder, hvorefter de slettes. Transskriberingerne af samtalerne anvendes til analyser i forbindelse med kvalitetssikring og produktudvikling. Disse transskriberinger slettes som udgangspunkt efter 3 år. Såfremt din samtale inden for de 6 måneder indgår i en konkret klagesag, tvist eller anden form for sagsbehandling, herunder udlevering til indsigt eller begrænsning, kan optagelsen opbevares så længe det er nødvendigt for at løse den pågældende sag i henhold til forældelseslovens regler.