Gravid i uge 20: Hvad er normalt midt i min graviditet? 

Som gravid møder du sikkert et enormt fokus fra omgivelserne på, hvordan dit kommende barn udvikler sig. Men er der nok fokus på dig og din trivsel?

Her får du lidt fakta, du kan dele ud af, men også lidt inspiration til dig selv.

Sådan udvikler barnet sig i uge 20

I løbet af uge 20 runder de fleste fostre de 25 cm og de 350 gram. Indtil 20. uge vokser de fleste fostre omtrent lige hurtigt, men fra nu af begynder der at vise sig forskelle.

Fra nu af er der altså normalt ingen grund til at spekulere over, om fosteret er større eller mindre end andres – store forskelle er helt naturlige.

Fakta om fostret i uge 20

  • Hjernen udvikler sig intensivt.
  • Fosteret begynder at bevæge ansigtet og at træne motorik og reflekser.
  • Man kan se fosteret gribe, sparke og sutte på tommelfingeren.
  • Fosteret kan nu høre og oplever også forskelle i lys.
  • Anlæggene til mælketænder har været til stede siden uge 12, og de sidste par uger er også dannelsen af de blivende tænder begyndt.

Vil du vide mere?

Hvis du er nysgerrig efter flere detaljer, så er det offentliges graviditetsguide et pålideligt sted at finde grundig information.

Se graviditetsguiden

Hvordan har du det selv?

Det er skønt, hvis du er en af de mange gravide, der bare glæder sig og føler sig sunde. Men det er exceptionelle ting, der sker i din krop, så det er faktisk naturligt, hvis du har tanker og følelser, du oplever som unormale og unaturlige.

Tal om din graviditet

Tal gerne med erfarne mødre, men det kan faktisk også hjælpe dig selv, hvis du forsøger at forklare dine følelser og sansninger for én, der reelt ikke har mulighed for at kunne forstå det. Fx for en mand eller en uerfaren veninde.

Er du angst eller utryg, så bed din læge eller jordemoder om hjælp – det er også helt naturligt. Fra uge 21 vil du evt. kunne benytte graviditetsforsikringens online jordemoder, som er en del af den gratis Basis-pakke.

Fysiske graviditetsudfordringer

Nogle gravide begynder omkring uge 20 i graviditeten at være plaget af mavens tyngde. Der kan komme bækkensmerter og rygsmerter.

Selv om din krop bliver gradvist tungere, er det vigtigt at holde den i gang her i andet trimester med mere og mere målrettet motion. For de fleste har god brug for alle deres kræfter, når der skal fødes.

Træn nu, så går det lettere, når du bliver tungere. Men har du ryg- eller bækkensmerter, så tal motion med din læge eller jordemoder.

Graviditetsforsikring – gælder fra uge 21

Fri og online adgang til en erfaren jordemoder er en del af graviditetsforsikringen – Basis-pakken er ovenikøbet gratis. Trygs graviditetsforsikring kan give ekstra ro til at glæde sig. Den kan hjælpe dig fra uge 21 til lige efter fødslen. Få bl.a. online fødselsforberedelse og kursus i amning.

Relevante spørgsmål

Hvad sker der til scanningen i uge 20?

Du kan forvente blive inviteret til en ultralydsscanning på sygehuset mellem 18. og 21. graviditetsuge. Denne scanning kaldes 2. trimesterscanning, men er også kendt som en ’gennemscanning’ eller ’misdannelsesscanning’.

Her scanner man hele barnet for at sikre, at alt er, som det skal være. På dette tidspunkt er dit barns organer nemlig tæt på fuldt udviklede. Derfor kan man med god sikkerhed sige, hvordan dit barn har det. Ud over organerne tjekker jordemoderen også moderkagen og barnets vækst.

Læs mere om scanninger hos Sundhedsstyrelsen

Hvornår kan jeg mærke min baby?

Er det din første graviditet, er det meget almindeligt, hvis du først kan mærke fosteret bevæge sig omkring uge 20. Det har bevæget sig livligt helt fra uge 15, men bevægelserne dæmpes inde i fostervandet.

Ved efterfølgende graviditeter vil du typisk registrere bevægelserne tidligere, fordi du så ved, hvordan det føles.

Hvordan ser mit barn ud lige nu i uge 20?

I uge 20 af en graviditet ses fostre ofte gribe med hænderne eller med en tommelfinger i munden.

På dette stadie er dit kommende barns vægt omkring 325 gram og længden ca. 25 centimeter. På en scanning vil hovedet stadig virke meget stort i forhold til kroppen. Hjernen er inde i en rivende udvikling med ekstra høj tilvækst af hjerneceller, som skal forberedes til dit barns motoriske udvikling. Nu kan fosteret også høre lyde og stemmer.

Se mere om graviditetens uge 20 på sundhed.dk

Hvornår skal jeg have en graviditetsforsikring?

Det er en god ide at få forsikringen på plads, når du er gravid i uge 20, for den gælder fra uge 21, men du kan bestille din graviditetsforsikring når som helst i graviditeten. Basis-pakken er gratis, mens prisen for Udvidet og Super-pakken er den samme, uanset hvornår du bestiller den.

Vil du vide mere om graviditetsforsikring?


Spring telefonkøen over: Bliv ringet op af vores næste ledige kollega, typisk inden for 20 minutter.
 

Indtast venligst et gyldigt telefonnummer