Uvejr over en mark med en vindmølle

Sådan undgår du skader fra lynnedslag

Lynnedslag kan ramme alle virksomheder, også selvom lynet ikke slår direkte ned i din bygning. Det kan have store konsekvenser som nedbrud i IT-systemer, tab af data, produktionsstop og forsinkede leverancer. Her på siden får du gode råd til at forebygge skader fra lynnedslag og overspænding.

Hvorfor skal jeg være forberedt på lynnedslag?

Et lynnedslag kan sende kraftige overspændinger gennem elinstallationer, kabler og tilsluttet udstyr, som kan skade vigtige systemer på få sekunder. Selvom et lynnedslag ikke slår direkte ned i din bygning, kan det stadig få alvorlige konsekvenser for din virksomhed, hvis det sker i nærheden af din bygning.

Konsekvenserne kan være nedbrud i IT-systemer, hvor data bliver tabt eller maskiner, der sættes ud af drift, så produktionen går i stå.

Derfor er det vigtigt, at du forebygger i tide og beskytter bygninger, installationer og din drift.

 

Det skal du gøre, når tordenvejret rammer

  • Hold dig indenfor og luk døre samt vinduer
  • Undgå kontakt med elinstallationer, kabler og tilsluttet udstyr
  • Træk stik ud på udstyr, der ikke er i brug
  • Hold brandbart materiale væk fra eltavler og -installationer
  • Afbryd strømmen, hvis muligt

Sådan kan du forebygge overspændingsskader

Når du skal have montereret beskyttelse til din elinstallationer, bør du altid kontakte en elinstallatør. Elinstallatøren ved præcis, hvor beskyttelsen skal monteres.

Monter transientbeskyttelse

For at undgå overspænding bør du få monteret transientbeskyttelse i elinstallationens hovedtavle, så både indgående strøm og kritiske installationer er beskyttet.

Installer lynafleder

For mange virksomheder er det væsentlig at overveje, om der skal installeres en lynafleder. Vi anbefaler, at du snakker med en autoriseret el-installatør for at se, om det er nødvendigt i din virksomhed.

Tag backup

Skulle et lyn ramme og forårsage nedbryd i jeres IT-system, er det vigtigt, at du har backup af jeres data for at undgå datatab.

Foretag el-eftersyn

Få jævnligt en autoriseret installatør til at kontrollere dine el-installationer. Termografering er en effektiv måde at opdage fejl, overbelastninger og løse forbindelser i tide.

Hvad er transientbeskyttelse?

En transient er en kortvarig elektrisk overspænding i en elinstallation. Med transientbeskyttelse sikrer du, at overspændingsimpulser fra fx lynnedslag ikke skader dine elinstallationer. Transientbeskyttelsen afleder overspændinger for dermed at beskytte elinstallationer mod overophedning.

Overspændinger opstår ikke kun ved lynnedslag. Det kan også opstå ved almindeligt arbejde på elnettet fx ind- og udkobling af store motorer.

Mand i et værksted med en slibemaskine

Dækker forsikringen skader fra lynnedslag?

Med vores bygningsforsikring kan du tilvælge dækning mod kortslutning og elskade. På den måde er din virksomhed dækket, hvis der sker skade forårsaget af fx tordenvejr og overspænding.

Ofte stillede spørgsmål om frostsprængninger

Hvad kan der ske, hvis et lyn slår ned?

Hvis et lyn slår ned, kan det forårsage både brand, strømudfald og skader på din bygning, installationer og elektronisk udstyr. Selv hvis lynet ikke slår direkte ned i din virksomhed, kan overspænding i elnettet beskadige fx computere, maskiner, alarmer, adgangskontrolanlæg, elektroniske nøglekort og andre elektroniske installationer.

Hvad er transienter?

Transienter er meget korte spændingsstød i elnettet, som kan opstå ved fx lynnedslag, koblinger i elnettet eller opstart af større elektriske anlæg. De varer kun brøkdele af et sekund, men kan være kraftige nok til at beskadige følsomt elektronisk udstyr som computere, servere, alarmer og produktionsudstyr.

Du kan reducere risikoen ved at installere transientbeskyttelse og sikre, at din virksomheds elinstallationer er korrekt beskyttet.

Hvordan virker transientbeskyttelse?

Transientbeskyttelse leder de skadelige spændingsstød væk, før de når din virksomheds elektriske installationer og udstyr. På den måde beskytter transientbeskyttelse fx computere, servere, maskiner og styresystemer mod skader fra lynnedslag og andre spændingsstød.

For den bedste beskyttelse anbefales det, at transientbeskyttelse installeres som en del af din bygnings elinstallation af en autoriseret elinstallatør.

Hvordan får jeg transientbeskyttet min virksomhed?

Du kan få transientbeskyttet din virksomhed ved at få installeret overspændingsbeskyttelse i din bygnings elinstallation.

En autoriseret elinstallatør kan rådgive dig om den rette løsning ud fra din virksomheds bygninger, installationer og elektroniske udstyr. Det er især relevant, hvis du har følsomt udstyr som servere, produktionsanlæg, maskiner, alarmer og IT-systemer, der kan tage skade af spændingsstød fra fx lynnedslag eller forstyrrelser i elnettet.

Dækker forsikringen lynnedslag?

Ja, skader som følge af lynnedslag kan være dækket af din erhvervsforsikring eller bygningsforsikring.

Dækningen vil typisk omfatte skader på bygninger, installationer og elektrisk udstyr afhængigt af årsagen til skaden og de dækninger, du har valgt.

Selv hvis lynet ikke slår direkte ned i din virksomhed, kan overspænding i elnettet forårsage skader på elektronisk udstyr. Om skaden er dækket, afhænger af din forsikringsaftale og konkrete omstændigheder.