Havvand, der sprøjter op ved en bro

Stormflod på vej? Sådan beskytter du din virksomhed

Stormflod opstår, når vandstanden i havet stiger usædvanligt meget og fører til oversvømmelse. Få overblik over, hvordan du forbereder dig på stormflod, håndterer situationen og begrænser skaderne.

Hvorfor opstår en stormflod?

Stormflod opstår, når havvandet stiger usædvanligt meget og oversvømmer områder langs kysterne. For din virksomhed kan det betyde skader på bygninger, inventar, maskiner og varer. Ligger din virksomhed tæt på en kyst, kan adgange til din virksomhed også blive påvirket. Derfor er det vigtigt, at du er forberedt og tager de nødvendige forholdsregler for at forebygge og begrænse skaderne mest muligt.

Hvordan ved jeg, om det er en stormflod?

Det er Naturskaderådet, der vurderer, om en oversvømmelse officielt er en stormflod. Det er også Naturskaderådet, der, gennem Naturskadeordningen, står for at dække skader på bygninger og indbo forudsat, at du har en bygningsforsikring med branddækning.

Læs mere på Naturskaderådets hjemmeside

Hvornår er min virksomhed udsat?

Risiko for skader efter en stormflod afhænger af flere ting. Din virksomhed kan være særlig udsat, hvis den opfylder én eller flere af disse kriterier:

  • Din virksomhed ligger tæt på kyst, fjord eller lavt terræn
  • Din virksomhed har kælder eller installationer under jordniveau
  • Din virksomhed opbevarer varer eller udstyr tæt på gulvet
  • Din virksomhed ikke er sikret mod indtrængende vand

Det skal du gøre før, under og efter en stormflod

Havet

Før en stormflod rammer

Forberedelse er afgørende for at begrænse skader. Vi anbefaler altid, at du følger myndighedernes varslinger om høje vandstande.

Bliver der varslet usædvanlige høje vandstande, bør du:

  • Sikre din bygning med plader og sandsække ved åbninger fx døre
  • Rense afløb, tagrender og brønde
  • Sætte udstyr som pumper og sandsække frem
  • Flytte varer, inventar og udstyr op i højde
  • Fastgøre eller fjerne løse genstande udendørs
  • Flytte køretøjer til højere liggende områder
Sandsække foran en dør

Under en stormflod

Når stormfloden rammer, er det vigtigt, at du først og fremmest beskytter dine medarbejdere og kunder.

I bør undgå:

  • kontakt med vandet, da det kan være forurenet.
  • at gå ind i rum, som er blevet oversvømmet

Kan det ske forsvarligt, så afbryd strømmen på hovedafbryderen og begræns vandindtrængning med pumper og sandsække.

Vand der er faldet tilbage

Efter en stormflod

Når stormfloden er overstået, kan du begrænse følgeskader på følgende måde:

  • Fjern resterende vand hurtigst muligt fx med en pumpe
  • Fjern fugt fra vægge, gulv og inventar

Husk dog altid, at du ikke må arbejde i vandet før, at al strøm er afbrudt.

 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har fået en skade efter en stormflod?

Hvis din virksomhed har fået skader efter en stormflod, skal du anmelde din skade til os. Vi sørger derefter for at håndtere sagen videre i forhold til Naturskadeordningen. For at du kan få dækket din skade, kræver det, at du har en bygningsforsikring med branddækning.

I tilfælde af skade bør du dokumentere alle umiddelbare skader med videoer og billeder og ikke smide ting ud før, at vores taksator har set det. Når din sag er afsluttet, kan oprydningsarbejdet begyndes.

Står du med en skade og har akut brug for hjælp, kan du ringe på 70 11 20 20.

 

Forskellige bygninger

Dækker forsikringen skader fra stormflod?

I Danmark er stormflodsskader ikke dækket af en almindelig forsikring. I stedet er det den offentlige ordning, Naturskadeordningen, der dækker skader på bygninger og indbo. Det er dog forudsat, at du har en bygningsforsikring med branddækning.

Ofte stillede spørgsmål om stormflod og oversvømmelse

Hvordan opstår en stormflod?

En stormflod opstår, når kraftig vind presser store mængder vand ind mod kysten, så vandstanden stiger unormalt meget. Risikoen for stormflod er størst, når kraftig vind kombineres med højvande, hvilket kan føre til oversvømmelser af kystnære områder, bygninger og infrastruktur.

Hvor kan jeg tjekke risikoen for oversvømmelse?

Du kan tjekke risikoen for oversvømmelse på DMI's oversvømmelseskort og via Kystdirektoratets kortværktøjer. Her kan du se, om din virksomhed ligger i et område med risiko for oversvømmelse fra stormflod eller forhøjet vandstand.

Hvis der er varslet stormflod, anbefaler vi, at du følger myndighedernes varsler og tager de nødvendige forholdsregner i god tid.

Hvordan ved jeg, om det er en stormflod?

Du kan som regel se, at der er tale om en stormflod, når DMI eller andre myndigheder varsler forhøjet vandstand ved kysten.

Stormflod opstår typisk, når kraftig vind presser havvand ind mod kysten og får vandstanden til at stige til et usædvanligt højt niveau.

Hvis din virksomhed ligger i et kystnært område, anbefaler vi, at du følger varsler fra DMI og holder øje med de lokale forhold.

Hvad skal man gøre, hvis der kommer en oversvømmelse?

Hvis der er risiko for stormflod, bør du sikre bygninger, varer og udstyr samt følge myndighedernes varsler.

Bliver din virksomhed ramt af en oversvømmelse, skal du begrænse skaden, hvis det kan gøres forsvarligt. Herudover skal du dokumentere oversvømmelsen med billeder og anmelde det til dit forsikringsselskab hurtigst muligt.

Har du forsikring hos Tryg, hjælper vi med registrering af skaden og vejledning om det videre forløb i forhold til den nationale stormflodsordning. Skader efter stormflod er som udgangspunkt ikke dækket af almindelige forsikringer, men kan være omfattet af stormflodsordningen.

Læs mere om den nationale stormflodsordning på Naturskaderådets hjemmeside.

Hvilke vandskader dækker forsikringen?

Din erhvervsforsikring kan typisk dække vandskader som følge af fx skybryd, rørbrud, brud på installationer eller andre pludselige og uforudsete hændelser.

Om en skade er dækket, afhænger af årsagen til skaden og de dækninger, du har valgt.

Du kan se, hvordan din virksomhed er dækket på Min virksomhed eller ved at kontakte os.