1. Ledelsens rolle
Lad ledelsen eller beslutningstageren være talerør, så chaufførerne forstår, at sikkerhed er en prioritet for hele virksomheden. Informer chaufførerne om:
- Antallet af skader.
- De efterfølgende omkostninger og besvær ved reparationer.
- De ”skjulte” udgifter, der ikke er dækket af forsikringen.
- Risikoen for dårlig omtale og utilfredse kunder pga. forsinkelser forårsaget af uheld.
2. Registrér skader: Hvad er de mest almindelige skadestyper?
- Ved at registrere alle jeres skader – også de små under selvrisiko-grænsen – kan I muligvis identificere specifikke risikoområder.
- Har I fx hyppige vælteskader, bakkeskade eller manøvreskader? Forekommer uheldene ofte på bestemte steder eller af særlige årsager?
Når I har denne viden, kan I målrettet iværksætte tiltag og uddannelse af chaufførerne for at forebygge disse typer af skader.
3. Skadessamtaler: Sikkerhed og læring
Tag altid en skadesamtale med chaufføren umiddelbart efter et uheld. Tal med chaufføren om:
- Hvad der skete?
- Hvorfor det skete?
- Hvordan I kan undgå det fremover.
Dette bidrager til at øge chaufførens opmærksomhed. Det er vigtigt, at skadesamtalen ikke fremstår som en irettesættelse, men snarere føres i en konstruktiv og venlig tone. Budskabet er: ”Du kan hjælpe os med at undgå det fremover”.
4. Tal også om "næsten-uheld"
Sørg for at opfodre dine chaufførerne til at fortælle om oplevelser, hvor det var tæt på at gå galt. Hvis en chauffør fx har ramt en kundes postkasse, så den får en ridse, medfører det måske ikke direkte økonomiske omkostninger for virksomheden, men det kan resultere at skade virksomhedens omdømme.
5. Kør bil, når du kører bil
Der er en klar sammenhæng mellem uheld forårsaget af uopmærksomhed og distraktioner såsom brugen af mobiltelefon, kaffe eller madpakker under kørslen. Selvom chaufførerne måske ikke ønsker at indrømme det, er det vigtigt at påminde dem om denne risiko.
6. Udarbejd interne retningslinjer
Udform en kørselspolitik, der klart definerer de forventede adfærdsregler for chaufførerne i trafikken, og udarbejd samtidig en omfattende ansættelses- og uddannelsesplan for nye chauffører.