Vejledning

Sådan får du mægleradgang 

Som samarbejdende forsikringsmægler hos Tryg, skal du have mægleradgang for at bruge Mæglerportalen. Vi vejleder her. 

 

Vejledning trin 1 - Opret en rettighedsadministrator

Første gang dit Mæglerhus skal på Signaturgruppen Broker Rettighedsstyring, skal I oprette en rettighedsadministrator, som kan tildele og varetage jeres rettigheder til Tryg. 

Sådan bliver du den første rettighedsadministrator

  1. Gå til Signaturgruppen Rettighedsstyring og start din onboarding
  2. Vælg ''Tro og love erklæring''
  3. Log ind med MitID Erhverv

Vælg tro og love erklæring, når du logger ind som administrator

 

4. Nu er du inde på Signaturgruppens administrator modul og kan begynde at tildele rettigheden ''Mægler'' til Tryg. Gå videre til trin 2 af denne vejledning.

Hvis din virksomhed allerede er onboardet
I tilfælde af, at du ikke er den første rettighedsadministrator for mæglerhuset, vil du blive mødt med en side, der viser, hvem der er rettighedsadministratorer ved organisationen. 

Andre administratorer

Vejledning trin 2 - Sådan tildeler du rettigheden ''Mægler''

1. Log ind på Signaturgruppen Broker Rettighedsstyring

1.1. Gå til Signaturgruppen Broker Rettighedsstyring og log ind med MitID Erhverv. (Hvis du allerede er logget ind som rettighedsadministrator fra Trin 1, kan du gå til 1.2).
 

1.2. Du kommer nu ind på admin-portalen for Signaturgruppen Broker Rettighedsstyring. Vælg Tildel rettighed i højre side.
 

Administratorportal for Signaturgruppen

 

 

2. Søg medarbejdere frem 

2.1. Vælg allerede kendt medarbejder
Klik på knappen ''Vælg allerede kendt medarbejder'' og find medarbejderen på listen. I de fleste tilfælde vil medarbejderne fremgå her.

Fremgår medarbejderen ikke på listen, så følg trin 2.2.

Tildel rettigheder til medarbejder hos Signaturgruppen



2.2. Eller fremsøg medarbejder med UUID
Hvis du ikke kan finde medarbejderen på listen, er det, fordi Signaturgruppen ikke kender medarbejderen gennem et MitID login endnu. I det tilfælde kan du skrive medarbejderens UUID i søgefeltet ID.

Et UUID er det sikre, unikke ID, der er koblet på en erhvervsbrugers MitID. Du finder det ved at logge på MitID selvbetjening.

Vejledning: Sådan finder du en medarbejders UUID

 

3. Tildel rettighed til Trygs Mæglerportal 

Når du har fundet medarbejderen, kan du scrolle ned på siden og se en liste over alle de virksomheder, der tilbyder rettigheder. 

  • Vælg TRYG FORSIKRING A/S.
  • Vælg rettigheden Mægler
  • Tildel rettigheden til medarbejderen 

Mægleradgang

Medarbejderen er nu fået tildelt mægleradgang og kan logge ind på mæglerportalen med sit MitID Erhverv.  

  • Har du flere mæglere, der skal på, kan du tildele til dem med det samme. 
  • Husk også at tildele rettigheden til dig selv, hvis du selv skal kunne gå på Mæglerportalen.