Hvorfor stiger prisen på mine forsikringer?

Prisen på forsikringer påvirkes af faktorer som vejrforhold, ændrede kørevaner, ny teknologi og stigende materialepriser.

 

Hos Tryg arbejder vi hele tiden med at tilbyde konkurrencedygtige priser, som også skal afspejle den risiko, vi som forsikringsselskab skal dække.

Vi justerer din pris, så vi fortsat kan hjælpe dig

For at vi kan blive ved med at hjælpe dig, når firmabilen skal repareres, der har været indbrud i virksomheden, eller du bliver ramt af et cyberangreb, er vi nødt til at foretage årlige indeksreguleringer.

Indeksregulering betyder, at priser bliver justeret, så de følger ændringer i en branche eller økonomien generelt.

Hos Tryg Erhverv indeksregulerer vi primært efter lønindekset for den private sektor fra Danmarks Statistik. Herudover indeksregulerer vi arbejdsskadeforsikringer, baseret på officielle data omkring udviklingen i erhvervsevnetab.

Samfundets påvirkning

Du kan opleve, at prisstigningerne på dine forsikringer er højere end indeksreguleringen. Det kan være nødvendigt, da lønindekset og priserne i samfundet ikke altid følger hinanden.

Det kan fx være tilfældet, når firmaets biler skal repareres. I dag er både reservedele og mekanikerens arbejdstid blevet dyrere end for få år siden. Det betyder, at det koster os mere at dække skaden - og det påvirker prisen på din forsikring.

Siden 2020 har vi set et mere ustabilt verdensbillede på grund af bl.a. pandemien, krig og økonomiske udsving. Det påvirker prisen på energi, materialer, reservedele og arbejdskraft. Højere priser på materialer, varer, reservedele og visse services gør det dyrere at erstatte ødelagte ting og udbedre skader. Derfor kan det være nødvendigt at justere forsikringspriserne for at kunne dække de højere udgifter.


Hvorfor stiger min pris, selvom jeg ikke har haft skader?

Vi er alle i risiko for at blive ramt af en skade. De fleste oplever heldigvis ikke skader ofte, men det er umuligt at forudsige, hvem der bliver ramt. Derfor bidrager alle vores kunder økonomisk, så dem der er uheldige, kan få den hjælp, de har brug for.

Når det generelt bliver dyrere at udbedre skader - fx på grund af inflation, dyrere reservedele eller stigende lønomkostninger - så påvirker det os alle. Derfor kan prisen på din forsikring stige, selvom du ikke har haft skader. Det er med til at sikre, at der fortsat er dækning til alle, hvis uheldet er ude - også hvis det en dag skulle være dig eller din virksomhed, der bliver ramt.

Hvordan kan jeg sikre, at jeg er korrekt dækket?

Den øgede usikkerhed og forandringer i hverdagen kan skabe et behov for at få tilpasset virksomhedens forsikringer. Det kan fx være, hvis virksomheden flytter, antallet af ansatte ændrer sig eller værdier bliver solgt fra. Det er derfor vigtigt at gennemgå dine forsikringer årligt, så du slipper for at betale for meget eller ikke være dækket tilstrækkeligt, hvis uheldet er ude.

Årlig gennemgang

På Min virksomhed kan du se, hvordan din virksomhed er dækket, og hvad I betaler for jeres forsikringer. Du kan også finde jeres forsikringsaftaler og de tilhørende forsikringsbetingelser.

 

Log på Min virksomhed

Ret løbende

Ændringer, der kan påvirke dit forsikringsbehov, kan være ændringer i virksomhedens bygninger, antallet af ansatte, virksomhedens omsætning eller ved køb og salg af maskiner samt andre værdifulde genstande.

Gratis forsikringstjek

Du har altid mulighed for at ringe ind og få et gratis forsikringstjek, hvor vi sørger for, at dine forsikringer stadig matcher virksomhedens behov.

 

Kontakt os på 44 20 45 00

Mandag til fredag kl. 8-16