En vej i en skov, der er snedækket

Ryd adgangsveje og undgå faldskader

Som virksomhedsejer er du ansvarlig for at holde adgangsveje sikre og fremkommelige. Her på siden får du konkrete råd til at forebygge faldulykker og skabe trygge forhold for medarbejdere, kunder og leverandører.

Er jeg ansvarlig, hvis en person falder foran min virksomhed?

Som virksomhedsejer har du ansvaret for at holde adgangsveje ryddet og sikre at færdes på. Det gælder fx indkørsler, gårdspladser, fortove og stier.

I vinterperioder er faldulykker blandt de mest almindelige skader. Når sne og is gør udendørsarealer glatte, stiger risikoen for, at medarbejdere, kunder og leverandører kommer til skade.

Hvis en person glider og kommer til skade, fx brækker sit håndled, kan du blive holdt erstatningsansvarlig. Faldulykker kan også føre til sygefravær blandt medarbejdere, hvilket kan skabe udfordringer for den daglige drift.

Heldigvis kan du med få, konkrete tiltag reducere risikoen for faldulykker og skabe trygge forhold for medarbejdere, kunder og leverandører.

Det skal du gøre, når frosten rammer

  • Ryd adgangsveje for sne

    Der skal som minimum være ryddet i fra kl. 7-22.

  • Spred både salt og grus

    En blanding af salt og grus er bedst for at sikre førerbar veje

  • Tjek efter istapper fra tage

    Når frosten rammer, kan der danne sig istapper fra tage. Istapper kan falde ned og udgøre en fare for forbipasserende.

Hvor skal jeg rydde for sne?

Hvor du skal rydde sne og sprede salt/grus, afhænger af, om din virksomhed ligger ud til en offentlig vej eller en privat fællesvej.

Snerydning på offentlig vej

Ligger din virksomhed ud til en offentlig vej, skal du rydde for sne og bekæmpe glat føre på fortove, stier og eventuelle udendørs trapper langs ejendommen.

Snerydning på privat vej

Ligger din virksomhed ud til en privat fællesvej, har du ansvaret for at holde fortove, gangarealer og den del af kørebanen, der grænser op til din ejendom, ryddet for sne og sikret mod glat føre.

Kvinde, der sidder i en stol med en brækket arm

Dækker forsikringen, hvis en person glider?

Hvis en person glider og kommer til skade på din ejendom, kan du blive holdt erstatningsansvarlig. Med en erhvervsansvarsforsikring kan dit ansvar være dækket afhængig af de konkrete omstændigheder.

Sker der en ulykke, bør du sikre, at den tilskadekomne får den nødvendige hjælp. Tag derefter billeder af skadestedet og skaderne. Notér også navne og telefonnumre på den tilskadekomne og eventuelle vidner.

Ofte stillede spørgsmål om frost og faldskader

Hvem har ansvaret for fortovet?

Som udgangspunkt har du som grundejer ansvaret for fortovet ud for din ejendom eller virksomhed. Dit ansvar omfatter typisk vedligeholdelse (oprydning og fejning), snerydning og glatførebekæmpelse.

Reglerne kan dog variere fra kommune til kommune. Derfor anbefaler vi, at du kontakter din kommune, hvis du er i tvivl om, hvilke forpligtelser der gælder for dig.

Lejer du din virksomhedsbygning, kan ansvaret for fortovet også være beskrevet i lejekontrakten.

Er det lovpligtigt at salte fortov?

Ja, som bygningsejer har du normal pligt til at rydde sne og bekæmpe glatføre på fortovet ud for din ejendom. Glatførebekæmpelse kan ske ved fx at sprede salt eller grus, så fortovet kan benyttes sikkert.

De præcise regler kan variere lokalt, så hvis du er i tvivl, bør du tjekke din kommunes retningslinjer.

Hvornår er der risiko for glatte veje?

Der er risiko for glatte veje, når temperaturen nærmer sig frysepunktet, og der er fugt på vejene. Det kan fx være efter regn, tåge, dug eller, når sneen smelter. Risikoen er særligt høj om natten og tidligt om morgenen.

Kan vejen være glat pga. blade?

Ja, vejen kan være glat pga. blade. Våde blade på fortove, parkeringsarealer og veje kan gøre overfladen meget. Det sker særligt i efteråret og i fugtigt vejr. Derfor er det en god idé at fjerne blade løbende for at reducere risikoen for fald- og køreskader.

Hvilken forsikring dækker ved fald på fortov?

Hvis en person falder på fortovet ud for din virksomhed, vil et erstatningskrav typisk være dækket af din erhvervsansvarsforsikring, hvis din virksomhed gøres ansvarlig for skaden.