Selvstændigt arbejde

Hvilken virksomhedstype passer bedst til din nye virksomhed?

Der er mange ting at overveje, når man ønsker at stifte ny virksomhed. Hvilken selskabstype er den rigtige for dig? Vi giver dig et overblik, så du kan træffe det rigtige valg for dig og din nystartede virksomhed. 

Overvejelser når du stifter ny virksomhed

Der er mange vigtige overvejelser at gøre sig, når man drømmer om at starte egen virksomhed. Du skal fx beslutte, hvilken type virksomhed eller selskab, du ønsker at stifte.

Der findes mange forskellige virksomhedstyper, og dit valg afhænger af dine behov og din situation. Afhængigt af hvilken type virksomhed, du vælger at oprette, vil der blandt andet være forskellige krav til:

  • Startkapital
  • Ejerens ansvar
  • Ledelsesforhold
  • Regnskab
  • Ophørsforhold

Derfor er det vigtigt at vide, hvilken indflydelse valget af virksomhedstype kan have på din virksomhed. Vi giver dig et overblik over de forskellige virksomhedstyper, så du er sikker på, at du træffer det rigtige valg.

Ud over overvejelserne om virksomhedstype, bør du også tage kontakt til en revisor. Revisoren kan rådgive dig om økonomi og skatteforhold. Dette er vigtige overvejelser at gøre sig, så du ved, hvordan valget af en bestemt virksomhedstype påvirker din personlige økonomi.

Oversigt over virksomhedstyper

Personligt ejede virksomheder

Der findes to typer personligt ejede virksomheder: Enkeltmandsvirksomhed og Personligt ejet mindre virksomhed (PMV).

Personligt ejede virksomheder er karakteriseret ved:

  • Én ejer, der er ene beslutningstager.
  • Ejeren hæfter personligt med egen formue.
  • Ingen kapitalkrav.

Det koster ikke noget at registrere sin virksomhed som enkeltmandsvirksomhed eller PMV.

Enkeltmandsvirksomhed

Enkeltmandsvirksomheder er kendetegnet ved, at du er eneejer. Du kan let oprette virksomheden, da der ikke er nogen krav til startkapital. Al kapital, du skyder ind i virksomheden, tilhører samtidig dig som ejer. Det betyder også, at du hæfter privat for eventuelle underskud.

Du kan godt have medarbejdere ansat i en enkeltmandsvirksomhed, så du ikke er alene om driften. Dog er du den eneste ejer, hvilket adskiller denne virksomhedsform fra andre. Ønsker du delt ejerskab, skal du enten vælge en anden virksomhedstype eller skifte senere i forløbet.

Er jeg momspligtig? Hvis du har en årlig omsætning på over 50.000 kroner, skal du registrere dig som momspligtig. Ellers er det frivilligt. Med momsregistreringen skal du afregne moms. Det betyder også, at du kan trække moms fra dine udgifter i virksomheden. Hvis du har en omsætning på over 80.000 kroner er du samtidig lønsumspligtig.

Du kan læse mere momsregistrering, lønsumsafgift og generel beskatning af enkeltmandsvirksomheder hos Erhvervsstyrelsen.

Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)

PMV er den mindste type virksomhed. Med denne virksomhedstype skal du ikke indberette moms eller betale afgifter til det offentlige. Derfor er der også krav om maks. omsætning. Fordelen ved at vælge denne type virksomhed er, at du kan få et CVR-nummer, selvom du har virksomhed på deltids- eller hobby niveau. Hvis du har en hobbyvirksomhed og ikke ønsker et CVR-nummer, behøver du ikke registrere dig. Derfor er denne virksomhedstype frivillig.

Særligt for PMV er:

  • Du må ikke have en omsætning på over 50.000 kroner over 12 sammenhængende måneder.
  • Du må ikke have import eller eksport uden for EU.
  • Du har ingen ansatte.
  • Registreringen skal fornyes hvert tredje år.

Du kan læse mere om PMV’er hos Erhvervsstyrelsen.

Foreninger og fonde

Foreninger

Her kan du læse om frivillige- og almindelige foreninger. Se længere nede på siden for læse om foreninger med begrænset ansvar.

Fælles krav for at kunne blive betragtet som en forening er:

  • Der skal være mindst to medlemmer.
  • Der skal være en aftale om foreningens formål, evt. som vedtægter.
  • Medlemskredsen veksler, evt. ved tilmelding eller valg.
  • Foreningens aktiviteter skal finansieres gennem medlemmers kontingent.
  • Ændringer i vedtægter eller udøvelse af ejerbeføjelser foretages gennem et repræsentantskab eller på generalforsamlinger.
  • Der skal være en selvstændig ledelse vedtaget på generalforsamling.
  • Foreningen behøver ikke at have nogen formue.

Frivillige foreninger
Fælles for foreninger er, at de skal være formelt konstitueret i form af vedtægter, formål, ledelse og navn. Dog er der intet krav om at registrere sig hos Erhvervsstyrelsen. Ønsker foreningen en NemKonto, kræver banken at se vedtægter, et referat fra seneste generalforsamling og andre relevante oplysninger.

Typer af frivillige foreninger omfatter blandt andet: 

  • Grundejerforeninger (G/F)
  • Idrætsforeninger
  • Almennyttige boligforeninger
  • Ejerforening (E/F)

Hvis en frivillig forenings omsætning overstiger 50.000 kroner årligt, skal der ændres driftsform til almindelig forening, og foreningen skal momsregistreres.

Hvis du ønsker at registrere din forening, skal det gøres gennem Virk. Du behøver ikke at være formand eller kasserer i foreningen for at kunne stå for registreringen. Det kan du læse mere om hos Erhvervsstyrelsen.

Almindelige foreninger
Det er primært afgifts- og skattemæssige forpligtelser, der adskiller en almindelig forening fra en frivillig forening. En almindelig forening skal registreres og have et CVR-nummer.

Denne type forening er også kendt som ikke-erhvervsdrivende foreninger. Den omfatter non-profit organisationer og almennyttige foreninger. Den må dog ikke fremme medlemmernes interesser gennem erhvervsdrift.

Andelsboligforeninger (A/B)
Andelsboligforeningers formål er at erhverve, eje og drive ejendom til beboelse. Medlemmer af andelsboligforeninger køber en anpart af ejendommen, og ejer derfor ikke selve boligen. Andelsboligforeninger er som udgangspunkt skattepligtige. Derfor har denne type foreninger også pligt til at lade sig registrere. 

Ved registrering af en andelsboligforening skal man oplyse følgende:

  • Andelsboligforeningens navn og adresse.
  • Om foreningen skal registreres for skattemæssige pligter, fx moms. Kontingenter er ikke momspligtige.
  • Hvis foreningen har ansatte, skal den registreres for A-skat, AM-bidrag og ATP.
  • Foreningens regnskabsår.
  • Foreningens startdato.

Man skal samtidig oplyse vedtægter, oplysninger om bestyrelsen og referat fra generalforsamlingen. 

Du kan læse mere om foreninger, herunder særlige-, andels- og brugsforeninger hos Erhvervsstyrelsen.

Fonde

En fond kan være erhvervsdrivende eller ikke-erhvervsdrivende. Et generelt kendetegn ved fonde er, at de ikke kan ejes. Der er en række krav, som skal opfyldes, for at din organisation kan være en fond:

  • Fondens formue skal være komplet adskilt fra stifterens formue.
  • Fonden skal have et eller flere bestemte formål.
  • Fonden skal have en selvstændig ledelse, som administrerer den.
  • Fonden er et selvstændigt retssubjekt. Det betyder, at fonden kan indgå i aftaler og erhverve sig rettigheder.
  • Fondens formue tilkommer fonden. Det vil sige, at ingen person uden for fonden kan have ejendomsretten til fondens formue.

Erhvervsdrivende fonde
Hvis fonden er erhvervsdrivende, er den reguleret ved lov. Den er derfor underlagt tilsyn af Erhvervsstyrelsen. Centralt for erhvervsdrivende fonde er vedtægten. Det er fondens vedtægt, der bestemmer formålet med fonden. Dette dokument skal guide fondens aktiviteter, ledelsesforhold og uddelinger (som legater eller lignende).

  • Erhvervsdrivende fonde skal have en grundkapital på minimum 300.000 kroner.
  • Der skal aflægges årsrapport i henhold til årsregnskabsloven.
  • Fondens formål skal vare ved over en længere årrække.
  • Bestyrelsen skal være adskilt fra dem, der bidrager til fonden økonomisk eller har stiftet den. Dette krav er til for at sikre, at fonden handler i henhold til det definerede formål og ikke i henhold til indflydelseshaveres skiftende mål.

Læs mere om krav til erhvervsdrivende fonde hos Erhvervsstyrelsen.

Selskaber

Kapitalselskaber

Kapitalselskaber er en fælles betegnelse for anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S) og partnerselskaber (P/S). Kapitalselskaber er omfattet af selskabsloven.

Tidligere har det også været muligt at stifte et iværksætterselskab (IVS). Dette kan man ikke længere, da Folketinget har vedtaget en udfasning af denne virksomhedstype.

Følgende gælder generelt for kapitalselskaber:

  • Et selskab kan have en eller flere ejere. Ejeren kan både være en person og en virksomhed.
  • Et selskab er separat fra ejeren juridisk. Derfor er selskabets forpligtelser gennem ejerne begrænset til indskudskapitalen.
  • En ejer skal lave indskud i virksomheden for, at det er et selskab.
  • Der skal føres regnskab, og årsrapporten skal indberettes årligt.
  • Selskaber er underlagt selskabsloven.
  • A/S og P/S skal både have en direktion og bestyrelse. Et ApS behøver kun en direktion.

Indskud
Krav til størrelsen af indskud afhænger af selskabstypen:

  • ApS: Indskud skal være mindst 40.000 kroner.
  • A/S: Indskud skal være mindst 400.000 kroner.
  • P/S: Indskud skal være mindst 400.000 kroner.

Indskud kan være kontanter eller andre værdier. En enkeltmandsvirksomhed kan bruges som indskud, men denne virksomhed må ikke være under rekonstruktion eller konkurs.

Stiftere
Der er forskel på stiftere og ejere. Det vil sige, at en stifter ikke er forpligtet til at indskyde kapital. En stifter kan være både fysisk og juridisk. Derfor kan andre selskaber også godt stifte et selskab. Dog kan en enkeltmandsvirksomhed ikke stifte et selskab, da denne type ikke kan fungere som en juridisk person.

Stiftere må ikke være:

  • Under konkurs eller rekonstruktion.
  • Under stiftelse eller tvangsopløsning (som juridisk person).

Hvad skal registreres
Der er en række krav, som skal opfyldes, når et selskab skal registreres.

Når du skal registrere selskabet, skal du mindst oplyse følgende:

  • Navn og eventuelle binavne på selskabet.
  • Selskabets branche og/eller bibranche.
  • Selskabets adresse og øvrige kontaktoplysninger.
  • Stiftelsesdato.
  • Selskabets formål.
  • Selskabets tegningsregel.
  • Selskabskapitalen.
  • Ejerforhold.
  • Regnskabsår.
  • Navn på revisor.

Du kan læse mere om disse krav og selskaber generelt hos Erhvervsstyrelsen.

Interessentskab (I/S)

Interessentskaber skal have minimum to ejere. Det er typisk personligt ejet, og minder derfor en del om enkeltmandsvirksomheder. Dog kan et interessentskab også være ejet af en virksomhed.

Der er ingen kapitalkrav for at oprette et interessentskab og ejeren hæfter selv for virksomheden. Der er heller ikke krav til at indsende årsrapport, så længe én af interessenterne er en person. Dog har man pligt til at gøre det, hvis alle interessenterne i selskabet er selskaber.

Hvis et interessentskab har minimum én person som ejer, har man ikke pligt til at registrere sig. Hvis man vil have et CVR nummer, skal man dog registreres. CVR nummeret er nødvendigt for tinglysning og indberetning af reelle ejere.

Der er en række krav til selskabet, hvis alle interessenter er selskaber. Overordnet set skal interessentskabet registreres på lige fod med andre selskaber. Her er en række krav til, hvad der skal oplyses og typen af selskaber, der ejer interessentskabet. Det kan du læse mere om på Erhvervsstyrelsen.

Virksomheder med begrænset ansvar

a.m.b.a., s.m.b.a. og f.m.b.a.

Samlet kaldes disse også virksomheder med begrænset ansvar (v.m.b.a). De forskellige typer er:

  • Andelsselskaber med begrænset ansvar (a.m.b.a.).
  • Selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.).
  • Foreninger med begrænset ansvar (f.m.b.a.).

Fælles for disse virksomheder er, at der er få krav til kapital og ledelsesforhold. Virksomheder med begrænset ansvar hører under loven for visse erhvervsdrivende virksomheder – LEV.

Fælles for v.m.b.a. er, at der ikke er kapitalkrav, der er fri ind- og udtræden og deltagerne hæfter ikke personligt for virksomhedens forpligtelser. Stemmeret i en v.m.b.a. er ikke justeret i henhold til kapitalindskud – det vil sige, at alle stemmer vægtes lige højt.

Man skal udøve erhvervsdrift, og erhvervsdriften skal fremme deltagernes økonomiske interesser. Man skal også som udgangspunkt indsende årsrapport.

Læs mere om a.m.b.a., s.m.b.a. og f.m.b.a. hos Erhvervsstyrelsen.

Iværksætter

Hvilke forsikringer har du brug for som selvstændig?

Afdæk dit forsikringsbehov hurtigt og enkelt.

 

Du kan finde dit cvr her