Vi skaber løsninger med samfundssind

Portræt af Sofie

Sofie Amalie Johansen

Product Owner
Skade DK

En udviklingsrejse, der handler om at skabe tryghed
Jeg startede som studentermedhjælp hos Tryg i Aarhus, mens jeg læste Cand.Merc.IT. Da jeg blev færdig, ville jeg gerne starte min karriere i Tryg, så da der åbnede en spændende mulighed som projektleder i Ballerup, slog jeg til med det samme. Tre måneder senere kom muligheden for at blive Product Owner. Min leder havde set, hvad jeg kunne, og troede 100% på mig. I dag er jeg Product Owner og leder et agilt softwareudviklingsteam.

Udvikling er en fælles sag
Som Product Owner er det mit ansvar, at produktet bliver, som forretningen gerne vil have det. Vi er ved at udvikle det nye skadessystem både til Danmark og Norge. Vi arbejder agilt, og starter hver morgen med et stand-up møde, hvor jeg mærker pulsen på teamet. Er de motiverede og godt i gang? Er de nye features og user stories beskrevet, så udviklerne forstår det? Jeg er bindeledet mellem forretning og IT, og det er motiverende at være med til at drive udviklingen i Tryg. 

Kan du noget, kommer du frem
I Tryg får du mandat. Kan du noget, kommer du frem, uanset alder. Og det skaber udvikling. For den tillid, du får fra dine ledere og kollegaer, giver dig trygheden til at følge din faglighed. I mit team er vi fem udviklere, to testere, en Tech Lead og en Scrum Master, og det er et meget internationalt miljø. Det, der binder os sammen, er et stærkt sammenhold og stor tillid til hinandens fagligheder. 

Vi skaber tryghed, når du tager ansvar
Det, der gør mig mest stolt over Tryg, er, at det er en virksomhed, der har samfundssind. At vi giver noget tilbage. Og at det er en arbejdsplads, hvor jeg føler, at jeg og mine kollegaer bliver set som hele mennesker. Når du arbejder her, har du ansvar for at skabe tryghed for vores kunder. Det gælder også, når vi bygger nye IT-løsninger som fx vores nye skadesystem. Her tænker vi meget på brugervenlighed og på at bygge tryghed ind i vores systemer både for kunden, som anmelder skaden online, men også for vores skadebehandlere. Vi bygger simpelthen tryghed ind i IT.

Portræt af Anders

Bring dit talent i spil

Tryghed skaber ikke sig selv. Du kan være med til at skabe den, når du tager ansvaret og investerer dig selv og din karriere i Tryg.

Her kan du se, hvor du kan bringe dit talent i spil.

Søg job