De officielle kostråd
Der kommer hele tiden nye teorier om, hvad der er sundt og hvad der er usundt. Det kan være svært at finde rundt i - hvordan spiser man egentlig sundt og hvad er bare en forbigående trend?
Af sundhedsmæssige grunde anbefaler Fødevarestyrelsen alle at spise begrænsede mængder fedt (specielt mættet fedt), have et moderat alkoholindtag og spise mange fiberrige fødevarer (25-35 g kostfibre pr. dag).
For at sikre, at dit behov for kulhydrat, protein, fedt, vitaminer og mineraler bliver dækket, bør du dagligt spise fødevarer fra alle de vigtige fødevaregrupper
Hvis du udelukker en eller flere af de nævnte fødevaregrupper fra din kost, kan du risikere ikke at få dækket dit behov for alle næringsstoffer. Derfor bør du søge vejledning hos en diætist, hvis du for eksempel er vegetar eller af andre grunde vælger en eller flere af fødevaregrupperne fra.
En diætist kan hjælpe med at sammensætte din kost og sikre, at dit behov for samtlige næringsstoffer bliver dækket på anden vis.