Ny medarbejder hos Scania Finans 

Som ny medarbejder kan du her læse om de forsikringer, Scania Finans formidler på Trygs vegne.

Hvilke forsikringer har din kunde mulighed for at købe igennem Tryg?
  • Motorkøretøj
Hvad dækker motorkøretøjsforsikringen?

De typiske dækninger på en motorkøretøjsforsikring er ansvar, brand og kasko.

Forsikringen har en selvrisiko, som er det beløb, kunden selv skal betale ved en eventuel skade.

Ansvar

Ansvarsforsikringen er en lovpligtig forsikring og dækker de ansvarsskader, som føreren af køretøjet kan forvolde på personer og deres ting.

Ansvarsforsikringen er udvidet til at dække ansvarsskader for efterspændte hængere, såsom en trailer, campingvogne og påhængsvogne.

Forsikringen dækker også eventuelle personskade på passagerer i bilen.

Brand

Brandforsikringen dækker skade på køretøjet, som skyldes brand, eksplosion og lynnedslag.

​​Kasko

Kaskoforsikringen dækker enhver skade på køretøjet og det fastmonterede tilbehør. Kaskoforsikringen omfatter også en retshjælpsforsikring. Den er relevant ved tvister med en anden part, når den anden parts krav vedrører personskader, og når køretøjet har været brugt erhvervsmæssigt.

Redningsforsikring Europa

Kaskoforsikringen kan omfatte en redningsforsikring for det enkelte køretøj. Redningsforsikringen giver mulighed for assistance ved færdselsuheld eller ved driftsstop og gælder i hele Europa.

Frontrudedækning

Denne dækning udløser en særlig selvrisiko ved skader på frontruden. Ved reparation, hvor udskiftning af ruden ikke er nødvendig er selvrisikoen på 0 kr. Ved udskiftning af frontrude er selvrisikoen på 30% af skadeudgiften (uanset selvrisiko på kaskoforsikringen). Skader på andet glas - herunder lygteglas, glastag, soltag, spejle og lignende - er ikke omfattet af frontrudedækningen og skal behandles på normal vis på kaskodækningen.

Her kan du læse mere om de forskellige motorkøretøjsforsikringer:

Arbejdsmaskiner

Personbil

Varebil