Erhvervs- og produktansvarsforsikring: til apotekere som medlem af Aposikring

Med Tryg Erhvervs- og produktansvarsforsikring er din virksomhed dækket, hvis den er skyld i skade på personer eller ting. Forsikringen dækker også i tilfælde af uberettigede erstatningskrav.

Hvad dækker Erhvervs- og produktansvarsforsikring?

Forsikringen dækker

Vi har kombineret erhvervsansvar og produktansvar i én forsikring, så der ikke opstår gråzoner mellem dem.

Erhvervsansvar
Kommer virksomhedens medarbejdere til at lave skade på andre personer eller på andre personers ting, mens de udfører deres arbejde, dækker vi det erstatningskrav, det kan medføre. En erhvervsansvarsskade kan fx være en medarbejder, der vælter en kundes vase. Det kan også være mere komplekse skader som fx partikeludslip fra din virksomhed, der rammer nabogrunden. Er medarbejderen selv kommet til skade under arbejdet, dækker vi også erstatningskravet fra medarbejderen.

Produktansvar
Næsten alle produkter kan blive årsag til en produktansvarsskade. Hvis en fejl på virksomhedens produkt fører til skader på personer eller ting, dækker forsikringen. Som producent er du objektivt ansvarlig. Det vil sige, at det ingen betydning har, om din virksomhed har begået en fejl eller ej. Som forhandler hæfter du for producentens fejl, og du kan også blive ansvarlig, hvis du selv har begået fejl ved håndtering af produktet.

Særligt ved denne forsikring med Aposikring

Som medlem af Aposikring får du retshjælp med i din erhvervs- og produktansvarsforsikring. 

Med retshjælp sørger vi for, at du får hjælp, hvis der skulle opstå en tvist mellem dig og en anden part, der kan danne grundlag for et civilretligt søgsmål. 

Denne dækning er som regel en del af løsøreforsikringen, der hører under erhvervsforsikringen. Da retshjælp er inkluderet i denne forsikring, er den ikke påkrævet som en del af løsøreforsikringen. 

Særligt ved denne forsikring:

Samtlige apotekere i Danmark er omfattet af policen Police nr. 670 8025129 forsikringsbetingelser her 

Forsikringssum er 350 mio. kr. for alle tilmeldte apotekere, herunder 75 mio. til rådgiverdækning og 50 mio. til tabsdækning. 

Prisen reguleres ud fra det enkelte apoteks bruttoomsætning af human- og veterinærmedicin. 

Tryg beregner præmien for det enkelte apotek og præmien opkræves af Danmarks Apotekerforening hos apoteket primo året. 

Hvordan anmeldes en skade?

Hvordan anmeldes en skade?

Hvis virksomheden har forvoldt skade på andres bygninger, ting eller dyr samt på personer, så skal du anmelde skaden hos os.

For at anmelde skaden skal du bruge: 

  • cvr-nummer eller policenummer
  • eventuel dokumentation, fx billeder eller kvitteringer

Hvis du får en skade, så kan du anmelde den her.

Hvad gør Tryg, når I får et erstatningskrav?

Når du har anmeldt din skade, modtager du en bekræftelsesmail på, at vi har modtaget din anmeldelse.

Tryg træder til så snart, en person eller virksomhed kræver erstatning. Vores eksperter og jurister vurderer i samarbejde med jer, om der kan gøres krav gældende mod jer, og i så fald fastlægger vi skadernes omfang, og vi tager kontakt til skadelidte og eventuelle reparatører.

Vi fjerner kort sagt problemet fra jeres skrivebord, afvikler og afslutter sagen rigtigt, så det forløber bedst muligt for alle parter. 

Hvis du får en skade, så kan du anmelde den her.