Busforsikring, bus kører på oversømmet vej

Busforsikring – kør trygt afsted

Med en busforsikring får du både den lovpligtige ansvarsforsikring og en kaskoforsikring, hvis din bus bliver skadet.

Sådan dækker busforsikringen

Busforsikringen er målrettet køretøjer, som er registreret som busser og kører rute- og licenstrafik.

Forsikringen består af en ansvarsforsikring og en kaskoforsikring.

  • Ansvarsforsikring. Lovpligtig forsikring for alle busser. Dækker ved uheld i trafikken, hvis du kommer til at skade dine passagerer og andre personer. Dækker også, hvis du kommer til at skade deres ting og køretøjer.
     
  • Kaskoforsikring. Dækker skader på din bus, hvis den fx bliver stjålet, udsat for hærværk eller får en skade i et trafikuheld. Kaskoforsikringen sikrer dig også vejhjælp til bl.a. at få bugseret din bus væk ved et trafikuheld.

Særlige fordele i busforsikringen

Vi klarer sagsbehandlingen

Kommer du ud for en erstatningssag, tager vi os af sagsbehandlingen. Mens sagen står på, er vi til din rådighed med hjælp og rådgivning.

Undgå de dyre skader

Med en kaskoforsikring er du dækket, hvis der sker en skade på bussen.

Vi samarbejder med ITD

Vi har et tæt samarbejde med den største brancheforening inden for transport, International Transport Danmark (ITD).

Er din bus brandsikret?

Som chauffør og passager kan man sikre sig med seler og airbags – men har du overvejet også at sikre din bus mod brand?

FIRETRACE – effektiv brandsikring på 10 minutter

Flere firmaer bruger systemet FIRETRACE, der er certificeret og godkendt af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. 

FIRETRACE er baseret på en slukningsbeholder under tryk med et indhold af enten CO2, NOVEC1230 eller ABC-pulver. På landsbrugsmaskiner vil der typisk blive monteret beholder med ABC-pulver. Beholderen er forbundet med en detektorslange, der er fastgjort i motorrummet.

Opstår der brand, slukkes den inden for ca. 10 minutter.

Systemet bliver kun aktiveret ved kraftig varmepåvirkning – ca. 110-130 grader – og er upåvirket af støv, olie, benzin, rystelser og skiftende temperaturer. Der er ikke brug for elektrisk tilslutning for at slukke en brand.

Kontakt forhandlere
FIRETRACE bliver forhandlet af bl.a. Dania Brandteknik, Falck Teknik og Brandsikring Danmark.

Har du mere end 10 busser?

Hvis du ejer 10 busser eller mere, kan vi i de fleste tilfælde tilbyde en fælles forsikring til alle dine busser.

Ring og få et tilbud på 44 20 44 50.