Gebyrer og afgifter
Trygs udgifter ved opkrævning af forsikringsbetaling er forskellige, og afhænger af om du betaler via indbetalingskort eller Betalingsservice.
Derfor er opkrævningsgebyrerne også forskellige og beregnes særskilt. Gebyret udgør 38,50 kr. pr. opkrævning ved betaling via indbetalingskort og 9,50 kr. pr. opkrævning ved betaling via Betalingsservice. En del af dette gebyr betaler Tryg videre til Betalingsservice (Nets).
Derudover skal der betales skadeforsikringsafgift til Staten af prisen for skadeforsikringer, dog med undtagelse af motoransvarsforsikringer og bådforsikringer. Afgiften udgør 1,1 % af prisen på dine forsikringer og skal betales, hver gang du betaler dine forsikringer.
Bidrag til Garantifonden
Fra 2019 opkræves 40 kr. pr. år i bidrag til Garantifonden på alle forbrugerforsikringer. Det vil sige forsikringer, der henvender sig til privatpersoner.
Garantifondsbidraget gælder for følgende forbrugerforsikringer
Bil- og motorcykelforsikring - 40 kr. pr. police i 2022
Hus- og indboforsikring - 40 kr. pr. police i 2022
Sundhedsforsikring* - 40 kr. pr. police i 2022
Arbejdsskadeforsikring** - 30 kr. pr. fuldtidsforsikret i 2022
*Alle sundhedsforsikringer er omfattet af bidragspligten - uanset om den, der har købt forsikringen er en privatperson eller en virksomhed. Det skyldes, at den der modtager erstatningen, altid er en privatperson.
**Arbejdsskadeforsikringen er også omfattet af bidragspligten til trods for, at det typisk er en virksomhed, der har købt forsikringen. Det skyldes ligeledes, at den der modtager erstatningen, er en privatperson.
Gebyrer
Betalingsgebyrer
- Vælger du at betale årligt, lægger vi ikke ekstra betalingsgebyr på prisen.
- Vælger du at betale månedligt, beregner vi et tillæg på 3 % af den helårlige pris.
Rykkergebyr
Hvis forsikringen ikke betales til tiden, sender vi en rykker. Hver gang vi sender en rykker, opkræver vi et gebyr på 100 kr. til dækning af de ekstra administrationsomkostninger.
Opsigelsesgebyr (Privatforsikringer)
Du kan vælge at opsige forsikringen med 30 dages varsel til udløbet af en kalendermåned. Dette kan du gøre uden gebyrer frem til den 20. december 2023.
Fysisk post (Privatforsikringer)
Hvis du ikke er tilmeldt digital post fra os i e-Boks eller på Min side, koster det 82,50 kr. om året pr. forsikringstager, uanset hvor mange forsikringer du har.
Såfremt der gør sig specielle forhold gældende, kan du blive undtaget. Ring til os på 78 75 78 57 for høre nærmere. Du kan også logge ind på Min side og her registrere at du ønsker at modtage digital post.
Særligt for privat
Særligt for indbo, hus og fritidshus
For Indbo, Hus og Fritidshus opkræves:
Årligt Stormflod-, tørke- og stormfaldsafgift på 40 kr. til Naturskaderådet på brandforsikringer for bygning og indbo (og indbo på Campingvogn). Afgiften går til en pulje, som bliver brugt til betaling af skader efter stormflod eller efter tørke. Ved stormfald betaler forsikringsselskaberne tilskud til gentilplantning af private skove.
Særligt for bil, MC, EU-knallert og knallert
- En statsafgift på 42,9 % af forsikringsprisen på din ansvarsforsikring på din bil eller MC. for EU-knallert og knallertforsikring er der en fast statsafgift på 230 kr. om året. Statsafgiften er indregnet som en del af den pris, du får oplyst inden afgifter og gebyrer.
- På ansvarsforsikringer for person- og varebiler bliver du årligt opkrævet et miljøbidrag på 84 kr. Miljøbidraget går til at finansiere den godtgørelse, der betales til ejeren af den bil, der hugges op eller skrottes.
Særligt for båd
Statsafgiften udgør 1,0 % af fartøjets kaskoforsikringssum. Statsafgiften er indregnet som en del af den pris, du får oplyst.