Sidst opdateret d. 15. januar

Coronavirus og sundhedsforsikring

Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer og støtter op om regeringens udmeldinger om at minimere smittespredningen af coronavirus.

Opdatering om sundhedsforsikring under Covid-19

Sundhedsstyrelsen har meldt ud om genåbning af praksissektoren. Det betyder, at privathospitaler og klinikker igen har åbnet for undersøgelser, konsultationer, behandlinger og operationer. 

For dig som kunde betyder det, at du kan kontakte din sundhedsforsikring og få godkendt behandling på et privathospital, fysioterapeut/kiropraktor og psykolog.
 
Du kan med fordel anmelde din skade digitalt via vores hjemmeside og få svar indenfor 24 timer på hverdage. Det er både nemt og hurtigt.

Hvis du allerede har modtaget en betalingsgaranti fra os, men ikke taget den i brug pga. midlertidig nedlukning hos behandleren, er denne stadig gældende. Du kan derfor nu kontakte den ønskede behandler og booke en ny tid, hvis du ikke allerede har hørt fra dem.

Fysioterapeuter, kiropraktorer og psykologer har åbent for fysiske konsultationer og der vil stadig være mulighed for video- og telefonkonsultationer for at forebygge smitten af Covid-19. Hvert forløb planlægges derfor mellem behandleren og dig som kunde for at sikre de nødvendige hensyn. 

Privathospitaler og klinikker har ligeledes åbent op for undersøgelser, konsultationer, behandlinger og operationer.

Da vi ikke kan forudse udviklingen i Covid-19 situationen, vil Tryg løbende holde sig orienteret og informere om, hvordan situationen påvirker dine behandlingsmuligheder. 

Vi opfordrer til, at alle passer godt på hinanden og følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger.