Om arbejdsskadeforsikring for ansatte i TryghedsGruppen
Med Tryg Arbejdsskadeforsikring kan du få behandlinger og hjælp til at komme hurtig tilbage på arbejdet.
Om arbejdsskadeforsikring for ansatte i TryghedsGruppen
Med Tryg Arbejdsskadeforsikring kan du få behandlinger og hjælp til at komme hurtig tilbage på arbejdet.
Forsikringen omfatter alle de personer, der arbejder for TryghedsGruppen. Det betyder, at du er omfattet af forsikringen uanset hvor mange timer du arbejder, om du er fastansat eller på kontrakt.
Arbejdsskadeforsikringen dækker arbejdsulykker. En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage.
Arbejdsskadeforsikringen er lovpligtig. TryghedsGruppen har pligt til at forsikre sine ansatte, så de er dækket, hvis de skulle komme ud for en arbejdsulykke. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der vurderer, om skaden kan anerkendes som en arbejdsskade, og om der er ret til erstatning.
Forsikringen dækker:
Policenummeret på TryghedsGruppens Arbejdsskadeforsikring er 653 206 449.
Det er TryghedsGruppens HR-afdeling, der skal anmelde en arbejdsulykke. Anmeldelsen skal ske straks eller senest 9 dage efter, at skaden er sket. Når Tryg Skade har modtaget anmeldelsen, bliver den vurderet og behandlet. Er der tvivl om, hvorvidt skaden er en arbejdsskade i lovens forstand, eller er der tale om en større skade, hvor der er ret til godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne, vil Tryg oversende sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
Får du som følge af din arbejdsskade brug for behandling, har Tryg et landsdækkende samarbejde med diverse fysioterapeuter og kiropraktorer. Kliniknetværket er kvalitetssikret af fageksperter, og Tryg stiller høje krav til kvaliteten af behandling og service. Tryg vil i starten af forløbet fortælle dig om dine muligheder for at få behandling.
Tryg Tilbage er et tværfagligt tilbud, som træder i kraft gennem din arbejdsskadeforsikring, hvis du kommer til skade på jobbet og prognosen for at blive rask er på mere end 5 uger. Du får en kontaktperson, som har fokus på dit helbred og hjælper med at håndtere din behandling fra start til slut. Du får hjælp til at få en hurtig diagnose, korrekt behandling og en god kontakt med din arbejdsplads, kommune, forsikringsselskab og andre vigtige samarbejdspartnere.
Det er din HR-afdeling i TryghedsGruppen, der skal anmelde skaden via EASY enten via www.virk.dk eller www.aes.dk.
Ja, forsikringen dækker individuelt tilpassede hjælpemidler (som eksempelvis briller), der bliver ødelagt i forbindelse med en ulykke på dit arbejde. Forsikringen dækker reparationen eller udgiften til en tilsvarende brille. Det er HR-afdelingen i TryghedsGruppen, der skal anmelde brilleskaden via Trygs hjemmeside. Anmeld brilleskade.
Tryg Skade modtager anmeldelsen fra EASY, og herefter vil du modtage et brev, hvor Tryg Skade oplyser om sagens videre forløb. Er der tale om en mere alvorlig skade, vil Tryg Skade sende en lægeerklæring til dig, som du skal have din egen læge til at udfylde og sende retur til os. Når Tryg Skade modtager den udfyldte lægeerklæring, vil sagen blive sendt videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Er der tale om en mindre skade, hvor der ikke er udsigt til varige følger, vil Tryg Skade fortælle dig om dine muligheder for at få dækket dine udgifter til eksempelvis fysioterapi.
Ja, hvis du får et varigt mén på 5% eller derover, som følge af arbejdsskaden, har du ret til erstatning. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der træffer afgørelse om varigt mén.
Méngraden fastsættes ud fra den vejledende méntabel, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udarbejdet, og det varige mén kan først vurderes, når din helbredsmæssige tilstand skønnes at være stationær eller færdigbehandlet.
Hvis ulykken har medført, at du ikke længere kan arbejde og tjene penge i samme omfang som før ulykken, og du har et indtægtstab på 15% eller derover, kan du få erstatning for tab af erhvervsevne. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der træffer afgørelse om tab af erhvervsevne.
Det er Tryg Skade, der udbetaler den erstatning, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har afgjort, at du skal have.
Ja, det kan du inden for en 4 ugers frist. Tryg Skade kan også klage over en afgørelse truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis Tryg Skade er uenige i afgørelsen.
Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtager en klage, kan de vælge at genvurdere deres afgørelse, eller de kan oversende sagen til Ankestyrelsen, som herefter vil træffe afgørelse i sagen.
Nej, Arbejdsskadesikringsloven giver ikke ret til erstatning for svie og smerte.
Nej, Arbejdsskadesikringsloven giver ikke ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Nej, Arbejdsskadesikringsloven dækker ikke udgifter til ødelagte ting. Dog kan der være mulighed for dækning på TryghedsGruppens Ansvarsforsikring, hvis det er TryghedsGruppen, der er ansvarlig for ødelæggelsen.
Det afhænger af, hvilken type erstatning du får. Godtgørelse for varigt mén, kapitaliseret erhvervsevnetabserstatning og dækning af udgifter til behandlingsudgifter er skattefrie. Du skal betale skat, hvis du får tilkendt en løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning.