Privat NemID og MitID
Har du egen virksomhed eller repræsenterer du en forening? Så kan du nu bruge dit private MitID til digital selvbetjening på vegne af virksomheden eller foreningen.
Du kan logge ind med dit private nemID eller MitID, hvis du alene har tegningsret i din virksomhed eller repræsenterer din forening.
Virksomheder
I virksomhedsformerne A/S, ApS, eller IVS kan du ofte bruge dit private NemID til at logge ind på vegne af virksomheden. Du skal dog kunne tegne for virksomheden alene.
Tjek selv på virk.dk - søg på dit selskabs cvr-nummer og læs under ''Tegningsregel, personkreds og revisor''.
Tegningsreglen angiver, hvem der juridisk må indgå aftaler på virksomhedens vegne. Vi kan kun give dig adgang, hvis tegningsreglerne siger, at du må alene tegner for virksomheden.
Stadig i tvivl? Se Virks guide til privat login for erhverv
Medarbejder i virksomheden?
Som ansat i en virksomhed eller enkeltmandsvirksomhed skal du bruge en NemID medarbejdersignatur til at logge ind. Har du ikke et, kan du bestille den hos Nets.
Foreninger
Repræsenterer du en forening, kan du som noget nyt også benytte dit private NemID – og på sigt MitID – i foreningsarbejdet. Det gælder frivillige foreninger, almindelige foreninger, andelsforeninger samt særlige foreninger.
Foreningen kan registrere én foreningsrepræsentant, der repræsenterer foreningen, i CVR-registret. Læs hvordan hos MitID