Leasing

Målrettet forsikringsløsning til dig og din leasingbil

Læs mere her om din samlede forsikringsløsning og hvad den indeholder. Du kan også bestille grønt kort, hvis du kører bilen i lande udenfor Europa. Her finder du kontaktinformationer og link til hvor du anmelder skade.

Skræddersyet leasingpakker

Leasingpakkerne består af en fuld ansvar- og kaskoforsikring samt ekstra leasingdækninger målrettet din leasingbil. Du kan se i dit forsikringscertifikat, hvilke dækninger din forsikring har.

Her får du en kort beskrivelse, men de fulde betingelser for dækningerne kan du læse her: Forsikringsvilkår LE1806

Leasing Basis

Ansvarsforsikring

​​​​​​Lovpligtig forsikring, der dækker skader på andre personer og deres ting.

Kaskoforsikring

​​​​​​Forsikringen dækker skader på din leasingbil og omfatter også en redningsforsikring i udlandet, kaldet Tryg Vejhjælp Europa – læs mere om kørsel i udlandet længere nede.

Tryg Vejhjælp i Danmark

Få assisstance ved driftstop eller uheld i Danmark, hvis bilen ikke kan fortsætte ved egen kræft. Få hjælp direkte på stedet eller få bilen bugseret. Hvis der er behov for det, bliver føreren og eventuelle passagerer kørt til nærmeste offentlige transportmiddel og du kan også få en fordelagtig lånebil efterfølgende. Bliver du som fører syg eller kommer du til skade under kørslen, hjælper Tryg Vejhjælp også.

Ring til Tryg Vejhjælp på 70 11 20 00.

Glasforsikring (tilvalg)

Reducerer eller fjerner din selvrisiko ved glasskader.

Leasing Udvidet

Leasing Basis produkterne

Ansvarsforsikring, Kaskoforsikring, Tryg Vejhjælp i Europa, Tryg Vejhjælp i Danmark.

Førstegangsydelsesforsikring

Hvis din leasede bil bliver totalskadet eller stjålet, får du normalt ikke din førstegangsydelse retur fra leasingselskabet. Med forsikringen kan du få dækket en del af den mistede ydelse.

Mekanisk skadeforsikring

Dækker pludselige og uforudsete skader på mekaniske, elektriske og elektroniske dele. så længe bilen er vedligeholdt og serviceforeskrifter er overholdt.

Du får den bedste dækning, hvis du fik lavet en brugtvognstest da leasingaftalen blev indgået, men det er ikke en betingelse for at din Leasingbil er omfattet af Mekanisk skadeforsikring.

Afleveringsforsikring

Forsikringen reducerer din selvrisiko, for de små kaskoskader (under 5.000 kr.) du måske opdager i forbindelse med aflevering af bilen. Du kan få dækket op til 5 små kaskoskader pr. aflevering, og kun betale 5.000 kr. i samlet selvrisiko.

Glasforsikring (Tilvalg)

Reducerer eller fjerner din selvrisiko ved glasskader.

Bedre dækning ved mekanisk skade med Tryg Bilattest

Er din bil 2 år gammel?
Så skal du i leasingperioden, som udgangspunkt betale de første 15.000 kr. for reperationer. Men får du lavet en test hos Tryg Bilattest senest 4 uger efter din indgåelse af leasingaftalen, bliver din mekanisk skadeforsikring bedre, og det kan gøre beløbet mindre:

  • Er bilen under 6 år, skal du kun betale de første 2.500 kr. for reperationer i leasingperioden, før forsikringen dækker.
  • Er bilen 6-12 år, skal du kun betale de første 7.500 kr. for reperationer i leasingperioden.

Hvor henvender jeg mig?

Ved skade

Tryg Forsikring
Tlf.: +45 76 30 95 35

Tlf.: +45 70 11 20 20 (akut skade udenfor åbningstid)

Du kan også anmelde din skade online.

Om forsikringen

Har du spørgsmål om forsikringsdækningen kan du ringe til Tryg Forsikring tlf.: +45 44 20 22 20

Om betaling og ændring af forsikrings oplysninger

Din forsikring betales via din leasingaftale.

Har du spørgsmål vedrørende præmie eller betalingen af forsikringen, eller har du ændringer til de oplysninger, der står på dit forsikringscertifikat, skal du kontakte:

AutoWise LEASE A/S
Tlf.: 
+45 40 80 86 00
Mail: mail@autowise.dk
Cvr-nr.: 35653686

Hvis du skal køre i udlandet

Grønt kort

Hvis du skal på ferie i eller udenfor Europa, skal du huske at medbringe grønt kort - det er dit bevis på du har ansvarsforsikring på din bil.

Medbring det grønne kort, hvis du kører i følgende lande i Europa:

  • Albanien*
  • Bosnien-Herzegovina
  • F.Y.R.O.M. (Former Yugoslav Republic of Macedonia)
  • Hviderusland
  • Iran
  • Israel
  • Marokko
  • Moldavien
  • Serbien
  • Montenegro
  • Rusland
  • Tyrkiet
  • Ukraine

*Vær opmærksom på, at Kosovo-delen af Albanien ikke accepterer det grønne kort. Ved indrejse i Kosovo er det derfor vigtigt, at du tegner en ansvarsforsikring ved grænsen. Bliver du indblandet i et færdselsuheld i Kosovo, er der risiko for, at du bliver tilbageholdt.

Bestil grønt kort på telefon 44 20 22 20. Det kan tage op til 2 uger før du modtager kortet.

Tryg Vejhjælp Europa (rødt kort)

Rødt kort er blevet erstattet af Tryg Vejhjælp Europa - hvilket betyder du blot skal have to telefonnumre på dig, hvis du skulle komme ud for en bilskade eller et driftstop.

  • + 45 70 11 20 00 – Tryg Vejhjælp
    Hvis du har kaskoforsikring hos Tryg og bilen får en skade eller et mekanisk svigt i udlandet.
  • + 45 44 68 82 00 – Tryg Alarm
    Hvis du kommer til skade eller bliver syg i udlandet og har en Tryg rejseforsikring

Vil du vide mere om vejhjælp til udlandet?

Gratis rejse-app til dig

Tryg på rejse er en gratis app til dig, hvis du skal ud at rejse, med eller uden din bil. I appen finder du genveje til de vigtigste nødopkald, inkl. redningshjælp i udlandet, og mange gode vejledninger hvis du bliver ramt af tyveri, mistet bagage og sygdom. Du kan også gemme billeder af dine vigtigste oplysninger som fx, registreringsattest, pas, benzinkort og kreditkort. Alle informationer er krypterede og beskyttet af et password, du selv vælger.

Appen kan hentes i App Store, iTunes eller Google play.