Indboforsikring

Indboforsikring dækker dine ting og dit ansvar

Forsikring med ekstra tryghed

Som kunde i Danske Bank får du en indboforsikring med ekstra fordele. Når du køber forsikringen, følger der en alarm med til huset efter eget valg. Du kan vælge imellem indbrudsalarm, der registrerer bevægelser, vandalarm, der registrerer fugt og røgalarm, som du kender.

Når du køber flere forsikringer, får du derudover 15 % rabat på din indboforsikring.

Forsikringen dækker hele husstanden 

Vi dækker din husstand, som kan bestå af dig, din ægtefælle eller samlever, børn og op til to ekstra personer. Forsikringen dækker jeres ting, hvis de bliver stjålet eller skadet. Den dækker også, hvis en af jer kommer til at skade andre eller deres ting.

 

Du får også adgang til Tryg ID og Psykologisk krisehjælp hvis du har indboforsikring.

Sådan er du dækket

Ansvar
Dækker dit erstatningsansvar i tilfælde af, at du skader andre eller deres ting.
Brand
Dækker skader efter brand, lyn, eksplosion og tilsodning.
El-skade
Dækker skader efter kortslutning. Dækker også ødelagte madvarer efter tilfældig strømafbrydelse.
Færdselsskade
Dækker skader på dine ting ved færdselsuheld, hvor du er på cykel, i bil eller med offentlig transport.
Psykologisk krisehjælp
Dækker , hvis du kommer ud for en hændelse, og dette medfører en akut psykisk krise for dig - det kan fx være et indbrud eller en alvorlig ulykke.
Retshjælp
Dækker udgiften til en advokat, hvis du havner i uenighed, fx i en lejeretssag.
Skade på bagage i udlandet
Dækker, hvis din bagage bliver ødelagt eller stjålet på rejsen, samt når du medbringer dine ting på rejsen.
Tyveri og hærværk
Dækker ved indbrud i dit hjem og tyveri uden for hjemmet. Dækker også tyveri af cykler op til 13.101 kr. pr. cykel (2018)
Udstrømning
Dækker skader på dine ting, hvis der pludselig strømmer vand eller olie fra rør i huset.
Vejr
Dækker pludselige skader ved storm, sne, skybrud og frostsprængning i rør og el-installationer.

Mulige tilvalg

Elektronikskade
Få dækket pludselige skader på elektronisk udstyr, fx hvis du taber din bærbare pc på vej ned ad trappen. Dækker også funktionsfejl på udstyr under 4 år.
Pludselig skade
Få dækket pludselige skader på dine ting – fx hvis du sætter dig på dine briller eller vælter en dyr vase.
Udvidet cykelskade
Få dækket skader på din cykel, hvis du styrter eller bliver kørt ned. Du kan forsikre for op til 54.590 kr. pr. cykel (2018).

Produktinformation

Her kan du læse mere om de enkelte dækninger, og se de fulde betingelser.