Forebyg skade | Rabat på forebyggelse |
1. Hvorfor har Tryg valgt at samarbejde med SelectaDNA?

Fordi SelectaDNA har en forebyggende effekt imod tyveri. SelectaDNA er oprindeligt fra England, her har hjem og virksomheder, som har mærket og skiltet med SelectaDNA oplevet op til 85% lavere risiko for indbrud.

2. Hvordan fungerer DNA-mærkningen?

SelectaDNA er et syntetisk DNA, der kan analyseres ligesom menneskelig DNA. SelectaDNA indeholder såkaldte micro-prikker (0,5-1 mm), der gør det muligt med et mikroskop at finde den unikke DNA kode.

3. Hvorfor bliver tyven væk?

Unikt DNA vil knytte en tyv til lige præcis dit hjem (- og eventuelt indbrud), og det er tyven ikke interesseret i! Samtidig er det svært for tyven, at sælge de stjålne ting videre, da politiet nemt kan finde den rigtige ejermand. Derfor vil tyven undgå hjem, hvor advarselsskilte viser at tingene er DNA-mærket

4. Hvordan kan tyven vide, at mine ting er mærket med DNA?

Når du får et mærknings-kit med DNA-væske, får du også sikringsmærker til at klistre på dine vinduer, så tyven kan se, at der er brugt DNA-mærkning i denne husstand. Tyven kan også se mærkningen med UV-lys.

5. Hvordan finder politiet ud af, at det er mig, der er ejer?

DNA-væsken indeholder micro-prikker som er en unik kode. Når du modtager et mærknings-kit skal du registrere dig i en international database for at tilknytte væskens unikke kode til dig. Når politiet finder en ting, der har præcis den DNA kode, som du er registreret under, ved man at den er din.

6. Hvordan finder man frem til mig som ejer, hvis mine værdigenstande kommer ud af landet?

Som en del af det unikke DNA mærkning kan både dansk og internationalt politi, se at DNA koden kommer fra Danmark.  Ved fund af stjålne værdigenstande i udlandet, kan lokalt politi kontakte SelectaDNA i Danmark og/eller dansk politi. Derefter kan det danske politi give dig besked.

7. Hvem har adgang til databasen?

Hver bruger kan se sine egne registreringer og dansk politi kan slå DNA-koderne op i databasen.

8. Kan man selv sælge sine ting videre, selvom de er DNA-mærket?

Ja, det kan man godt med både én og flere ejendele. Man kan overdrage ejerskabet i databasen, hvor DNA-koden er registreret.

9. Hvor meget væske skal man påføre de enkelte ting?

Man skal påføre et tyndt lag, og derefter lade væsken tørre i ca. 30 min. Der er til ca. 25 ting i hjemmet pr flaske.

10. Hvor påfører jeg væsken på min ting?

Der påføres på riller, sprækker og teksturerede overflader. Placer gerne to mærkninger på hver ting. Ét på et svært fremkommeligt sted og et andet på en mere plan overflade. Politiet kan aflæse begge mærkninger, hvis de finder tyvekosterne, men det er sværere at fjerne mærkninger i revne og sprækker og derfor anbefaler vi mærkninger her.

11. Kan man få væsken af igen?

Ved at anvende løsningen på riller, sprækker og teksturerede overflader, vil et spor af klæbemidlet (indeholdende både UV-sporing og DNA) altid være til rådighed for enten at aflæse den unikke kode i micro-prikken eller via væske gennem en retsmedicinsk analyse.

12. Hvor længe holder mærkningen?

Er DNA-flasken brudt, så holder væsken i flasken 12 måneder. I forhold til holdbarheden på en ejendel, så holder den i ca. 5 år. Det eneste forbehold er dog, hvis mærkningen udsættes for direkte sollys, så vil UV stoffet i væsken aftage over tid. DNA-delen bibeholdes og kan stadig anvendes til at finde ejendelens rette ejer. På hud og tøj, som bliver vasket, vil mærkningen holde ned til et par uger.