Erhverv | Forebyg skader | Indbrud

Undgå indbrud i din virksomhed

Et indbrud kan have store konsekvenser for virksomheden. Se hvad, du selv kan gøre for at minimere risikoen for indbrud i din virksomhed med relativt få tiltag.

Vær opmærksom på, at dette er generelle råd. Afhængig af dit sikringsniveau kan nogle af disse råd allerede være krav i din police og forsikringsbetingelser. Det er altid kravene i din police og forsikringsbetingelser, som gælder.

Sikring af området
• Det er vigtigt, at tyvene tydeligt kan se, at virksomheden er sikret.
• Installer en tyverialarm, der giver alarm på stedet og besked til en vagtcentral. En tyverialarm er med til at stresse og genere tyven.
• Afspær eventuelt virksomhedens område med hegn og porte.  
• Opsæt eventuelt overvågning udendørs så vel som indendørs.
• Installer sensorstyret udendørslys, som tændes ved bevægelse. Det gør det svært for tyven at nærme sig bygningen uden at vække opsigt.
 
Sikring af døre og vinduer
• Sørg for at dørlåse og vindueshasper er i ordentlig kvalitet og stand. Så gør du det svært for tyven at komme ud. På www.ruko.dk kan du få mere information.
• Monter ekstra sikringsbeslag på vinduerne. Monter først og fremmest sikringsbeslagene på de mest udsatte vinduer, fx i kælderniveau.
• Har du kælder, så sæt gitter for kældervinduerne. Monter evt. nogle vinkelbeslag på vinduerne, så de ikke kan åbnes. Vær dog opmærksom på ikke at blokere evt. flugtveje.
• Kælderdøren kan også sikres med en jernbom, som sættes på tværs af døren og låses med en hængelås. Placer den evt. udvendigt, så det er synligt for tyven, at virksomheden er sikret.
• Lås altid alle yderdøre og luk alle vinduer inden du forlader bygningen - også selvom du kun er væk i få minutter.
• Udskift sømmene i listerne omkring vinduerne med envejsskruer eller lim listerne fast med silikone. Det gør det sværere for tyven at tage ruden ud

Sikring af værdigenstande
• Installer en indbrudssikkerboks til særlige værdigenstande. Det er også en god idé, at boksen er brandsikker.
• Fastmonter virksomhedens værdigenstande, fx elektroniske apparater.

Undgå at få indbrud igen

Opfylder du kravene i dit sikringsniveau?

Tjek din police for dit sikringsniveau, og se om du opfylder kravene.
Læs mere om erhvervsforsikring

DNA-mærkning af din virksomhed

Tryg tilbyder DNA-mærkning til en særlig god pris, så du kan undgå indbrud og det bøvl og besvær det giver dig og din virksomhed.

Køb DNA-mærkning kit

Find din branche her

Få et hurtigt overblik! Se hvilken forsikringsløsning, vi anbefaler din branche.

Find branche

Skal vi kontakte dig?

Ring mig op

Bestil tilbud